Der var ingen tvivl om, hvad Rane Willerslev skulle kaste sig over, da han for to år siden satte sig i direktørstolen på Nationalmuseet. Det var 'ren brandslukning,' som han selv formulerer det. 

Landets største kulturhistoriske museum skulle styres væk fra den økonomiske afgrund, som var truende nær. Samtidig sloges den nye direktør med forskere, der mente, at han 'tivoliserede' museet med sine nye forsøg på at lokke flere besøgende til den traditionsrige, danske kulturinstitution.

LÆS OGSÅ: Direktør efterlyser eksperimenter i det offentlige: Det skal ikke bare handle om at skære ned

Særligt nyfortolkningen af museets vikingeudstilling, som han lod designeren Jim Lyngvild stå for, gav enorm ballade og kastede den nye direktør ud i en regulær shitstorm.

- Jeg lå jo bare derhjemme og trak puden op om ørene og hulkede, mens det hele buldrede og bragede om ørene på mig. Det gjorde jeg, indtil min kæreste sagde "tag dig nu sammen, der er intet i vejen med den udstilling", fortæller Rane Willerslev og tilføjer: 

- Jeg måtte give hende ret. Og se i øjnene, at de forandringer, jeg var i gang med, betød, at jeg måtte acceptere nogle gevaldige bank fra folk, der slet ikke mente, at jeg førte museet i den rigtige retning, siger Rane Willerslev. 

En af de største trusler

Han buldrede for alvor ind i danskernes TV-stuer, da DR i 2018 sendte de første afsnit af realityserien om den berejste antropologiprofessors indtog på det kriseramte museum.  Fra de første skridt i Prinsens Palæ i København til møder med medarbejdere rundt i landet. 

Seerne oplevede også den nye direktørs evne til konstant at fostre nye og skæve ideer for derefter at skulle træffe de svære beslutninger i museets maskinrum. Og de så direktøren fælde en tåre på dagen, hvor en stor fyringsrunde blev effektueret.

I dag konstaterer Rane Willerslev, at den første tids brandslukning er overstået. Og at den kontroversielle vikinge-udstilling, der holdt ham søvnløs, endte med at give museet et tiltrængt publikumsboost.

Det er dog ikke kun direktøren, der har oplevet turbulente tider. For museets 700 medarbejdere har Rane Willerslevs indtog også betydet massive forandringer. Arbejdsopgaver, vaner og rutiner er ligesom udstillingerne blevet vurderet og i visse tilfælde kasseret.  

- Og det er da enormt hårdt. Hvis du har gjort dit arbejde godt i 10 år, og der så pludselig kommer en ny chef ind af døren og siger "fint, men det fungerer altså ikke længere, fordi vilkårene har ændret sig". Det er da mega svært, siger Rane Willerslev. 

- Derfor forsøger jeg også at være så åben som muligt omkring de forandringer, der sker på museet, og fortælle folk, hvad deres rolle er i dem, uddyber han. 

Rane Willerslev - den danske Indiana Jones

Rane Willerslev er 48 år. Professor i social antropologi. Siden juli 2017 direktør for Nationalmuseet.  
Har en ph.d. fra University of Cambridge  og en kandidatgrad i Visuel Anthropology fra University of Manchester.

Han er prisbelønnet forsker, bliver kaldt Danmarks svar på Indiana Jones og har været pelsjæger i Sibirien sammen med sin tvillingebror Eske Willerslev. 

Da Rane Willerslev trådte ind på Nationalmuseet, var det med erfaring fra andre museer i bagagen. På CV'et står også posterne som direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo og chef for de Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum.  Hans ambition er at frigive Nationalmuseets kreative energi, så det bliver et ”udfordrende, vildt og engagerende sted for de besøgende.” 

Rane Willerslev er ordblind og fik med egne ord 'ufatteligt dårlige karakterer' i folkeskolen. Takket være forældre, der både pushede og hjalp, kom han stærkt videre. I dag opfordrer han til at skrotte karaktersystemet i folkeskolen og i stedet fokusere på den enkelte elevs individuelle færdigheder og på den måde skabe større succesoplevelser.

Rane Willerslev bor sammen med sin kæreste og er netop blevet far for tredje gang.

Selv om forandringer kan virke overrumplende, mener Rane Willerslev ikke, at hans medarbejdere eller danskerne generelt er bange for eller imod forandringer på deres arbejdsplads.

- Jeg tror, at folk er bange for at stå i en situation, hvor de ikke kan se sig selv i den forandring, der er ved at ske. For det er skræmmende, og det er en af mine allervigtigste opgaver som chef at undgå, at det sker, siger Rane Willerslev. 

Han er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen er, hvis en leder ikke spiller med åbne kort overfor sine medarbejdere, når der sker store ændringer på en arbejdsplads. 

- Så fører det til utryghed, usikkerhed og stress, som alt, alt for mange er ramt af i dag. Det ligger jo som en bombe under det danske samfund, og er en af de største samfundstrusler overhovedet, mener Rane Willerslev.

- Og jeg tror ikke, at folk får stress, fordi man beder dem om at arbejde meget eller lave noget andet, end de plejer. Det, der skaber stress, er, at man træffer beslutninger hen over hovedet på folk. Og når så mange bliver ramt, som det er tilfældet i dag, viser det jo, at der er noget fundamentalt galt med vores arbejdsmarked, siger museumsdirektøren. 

Dømt til forandring 

Rane Willerslev mener dog ikke, at man som lønmodtager kan undgå stress ved at sige nej til forandringer på arbejdspladsen. 

- Prøv at høre, som mennesker er vi dømt til forandring. Måske sker det ikke på dit arbejde, men så skrider din kone med en anden, eller også dør din bedste ven. Pointen er, at dit liv når som helst kan blive vendt på hovedet, erklærer museumdirektøren.

- Derfor er jeg også meget uenig med Brinkmann i alt det her med, at man skal tage nej-hatten på og stejle totalt, når der sker forandringer i ens arbejdsliv, siger Rane Willerslev og henviser dermed til psykologiprofessor Svend Brinkmann, der blev landskendt med sine råd om, at man som ansat skal sige fra over for konstante forandringer på arbejdspladsen og det, han kalder "tidens udviklingstvang".

- Hvis du sidder som professor på et universitet og svæver over vandene, kan du jo godt have en betragtning om, at tingene går alt for stærkt, og at samfundet bevæger sig i en forkert retning. Men hvis du som medarbejder på Nationalmuseet eller et hvilket som helst andet sted tager nej-hatten på, og siger "jeg vil ikke forandre mig", jamen så koster det dig dit job! Så jeg mener ikke, det er et reelt råd at give til folk, der er bange for forandringer. Eller jo, det kan godt være, men så er det fandme et dårligt råd, mener museumsdirektøren. 

Har det sindssygt dårligt med det

Trods Rane Willerslevs budskaber om åbne kommunikationslinjer og bekæmpelse af arbejdsrelateret stress har virkeligheden dog også ramt museet på Frederikholms Kanal. 

I kølvandet på en større spareøvelse sidste efterår, hvor 40 af museets medarbejdere mistede jobbet, har Nationalmuseet fået lavet to arbejdspladsvurderinger, der ikke er rar læsning. De viser ifølge Rane Willerslev, at det står skidt til med det psykiske arbejdsmiljø på Nationalmuseets hovedkvarter i Prinsens Palæ, hvor en stor del af de fyrede medarbejdere havde deres daglige gang. 

- Det har jeg det da sindssygt dårligt med, for det er nogle af de medarbejdere, der er tættest på mig. Men det er måske også svært helt at undgå  en reaktion, når man har været ramt af så hård en fyringsrunde, som den, vi var igennem, siger han. 

Fyringerne var en uundgåelig konsekvens af, at museets økonomi ifølge Rane Willerslev var "langt værre, end nogen kunne have frygtet". Den dag i dag er han ked af, at han måtte tage afsked med de mange medarbejdere.

- Det frygtelige ved fyringsrunder er jo, at det afspejler en forbrug- og smid væk-kultur blandt ens medarbejdere, hvor man altid bare kan skære nogen fra, hvis det går dårligt og så hyre folk ind, der kan præcis det samme, når der er brug for det. Det køber jeg ikke ind på, siger Rane Willerslev. 

Han mener selv, at hans tid som "brandslukker" på Nationalmuseet er forbi, og derfor håber han også, at museet kan undgå flere fyringsrunder i fremtiden. 

- I det private erhvervsliv er der en stor fascination af den hårde mand, der kan gå ind og skære en virksomhed ind til benet, så aktionærerne bliver glade igen. Men undskyld mig, det er jo ikke svært. Den svære opgave som leder, og det der gør, at du kan se dig selv i spejlet, er, hvis du formår at flytte dine medarbejdere fra den verden, de var i og med over i den nye virkelighed, som virksomheden står i. 

- Det er ekstremt svært, men det vil jeg langt hellere. For det der med bare at trykke på knappen og fyre en masse, det kan enhver idiot gøre, siger Rane Willerslev.