Der er nok mange, som stiller sig selv spørgsmålet: Hvem har dog har råd til at købe boligmarkedets dyreste huse.

LÆS OGSÅ: Forældre tjente millioner: Nu skovler børnene penge ind

For hvem har adgang til 20, 30 eller 40 millioner kroner og dermed kan erhverve sig for eksempel en fem-værelsers ejerlejlighed i Pilestræde i det indre København?

Her drøner kvadratmeterprisen hurtigt op på 70.000 kroner!

Eller for eksempel en 916 kvadratmeter stor pragtejendom på Svanemøllevej på grænsen mellem Hellerup og Østerbro ligeledes i København?

Stadil kan

En af dem, der kan, er erhvervsmanden bag sportsmærket Hummel Christian Stadil. Han er også kendt som en af landets fremmeste iværksættere og som en af de fem pengestærke folk i DR-programmet "Løvens Hule".

Christian Stadil har netop via et firma erhvervet ovennævnte ejendom på Svanemøllevej. Det viser den netop tinglyste hushandel, skriver Boliga.

Handlen er gået igennem med en pris på 35,5 millioner kroner, men så er der ud over de mange boligkvadratmeter også en parklignende have. På den varme side af væggene er der stuk, pejs, et imponerende trappeforløb og høje herskabelige paneler.

Bag handlen står liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen - og til prisen er der altså tale om det hidtil dyrest handlede hus i Danmark i 2019, oplyser Boliga.dk

LÆS OGSÅ: Har du tjekket, om du skal have penge tilbage?

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er denne pragtejendom, som nu tilhører Christian Stadil.

Det er denne ejendom, som nu tilhører Christian Stadil. Foto: Ivan Eltoft Nielsen

Andenpladsen

Gentofte og Københavns Kommune er de to steder i landet, hvor husene i første kvartal gik for de højeste gennemsnitlige kvadratmeterpriser.

Her har 2019s huskøbere nemlig betalt henholdsvis 47.554 og 42.099 kroner pr. kvadratmeter.

Dernæst kommer forstadskommuner som Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal, hvor årets nu næstdyreste hushandel fandt sted på Strandvejen i Vedbæk.

Det er "kun" halvanden million, der skiller de to handler ad, Vedbæk-villaen skiftede nemlig hænder i starten af året for 34 millioner kroner.

Se Danmarks dyreste huse til salg her