Bro blev tjekket på Bispebjerg Hospital undervejs i forløbet. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kendt dansk sanger fik corona: Tog 12 kilo på

13. maj, 08:46
Den 24-årige sanger Bro blev syg og øgede samtidig sin vægt betydeligt. Men det værste var, at han ikke kunne se sin søsters nyfødte baby.

Sangeren og reality-stjernen Kevin Andreasen, der er kendt under kunstnernavnet Bro, blev for nyligt syg med coronavirus. Det har han blandt andet fortalt om i TV 2-programmet Go’ morgen Danmark.

LÆS OGSÅ: Simon Makienok smittet med coronavirus

Men ikke nok med, at Sydpå-hitmageren blev lagt ned af virussen, så måtte han også kæmpe med lidt ekstra fylde på sidebenene:

- Hvis du ganger almindelig influenza med tre. Jeg var på Bispebjerg og blive tjekket, og så var jeg hjemme i 16 dage. Det gik ved hjælp af McDonald's, pizza og Just Eat. Jeg tog 12 kilo på, lyder det fra Bro, der også fortæller, at det, der ramte ham mest under forløbet, var, at han ikke kunne se sin søsters nyfødte baby, der blev født, mens Bro var syg.

LÆS OGSÅ: Chefer med dom over hjemmearbejde: Sådan er det gået

Den 24-årige sanger indrømmer, at han muligvis selv er skyld i, at han blev smittet, da han så alt for mange mennesker i perioden op til. Derfor opfordrer han også de unge til at tage sundhedsmyndighedernes anbefalinger alvorligt. Budskabet fra Bro på direkte tv lyder: Pas på hinanden, og tag det alvorligt.