Louise Kjølsen er en del af GirlSquad, der også består af Nikita Klæstrup og Ekatarina Krarup Andersen. (Arkivfoto) Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kendis afpresses: - Vi kommer og voldtager dig

13. jan, 21:26
Louise Kjølsen, der også er kendt under navnet Twerk Queen, har modtaget flere grænseoverskridende trusler.

Den danske debattør og kendis Louise Kjølsen, som også bærer kunstnernavnet Twerk Queen, har modtaget en række særdeles ubehagelige og grænseoverskridende trusler fra en eller flere personer, som er ude på at afpresse hende, skriver eb.dk

LÆS OGSÅ: Drabssigtet far i retten - Man dræber ikke, man laver abort

Det har hun åbent fortalt om på sociale medier, og hun uddybede indholdet af truslerne over for Ekstra Bladet. 

- Jeg vågner op den 3. januar til en besked i min indbakke, hvor der står 'vi kommer og voldtager dig, smukke' og så hele mit navn, som jeg ellers ikke bruger og min fulde adresse, som ellers er hemmelig. Så det tager jeg selvfølgelig rigtig seriøst og melder det til politiet, siger hun til eb.dk og fortsætter:

- Jeg blev rigtig vred, og derfor har jeg også gjort en sag ud af det. Jeg har skrevet om det på mine sociale medier, og det resulterede i, at jeg tre dage efter får en besked, hvor der står: 'Sødt at du er blevet vred. Hvad med at vi kommer og besøger din mor'? Og så sender de hendes navn og hendes adresse. Og så skriver de, at hvis ikke jeg sætter 1500 over til bitcoins til dem indenfor fire dage, så lækker de min adresse, min families adresse og hacker og angriber os, forklarer hun videre.

Louise Kjølsen fastslår dog i samme omgang, at hun ikke er bange, men snarere vred over truslerne. Og ifølge debattøren er de kun blevet værre i deres karakter, siden hun stod frem og fortalte om dem i offentligheden. 

LÆS OGSÅ: Kendis milliardær-onkel er gået bankerot