Kate Winslet raser over beskyldninger om airbrushing

6. nov 2008
Britiske medier påstår, at letpåklædte billeder af Kate Winslet i den nyeste udgave af Vanity Fair har fået en hjælpende hånd.

Billederne af den smukke skuespillerinde, der er kendt for sine kvindelige former, er blevet airbrushed, mener de.

Men det nægter Kate Winslet.

"Kate er rasende over antydningerne om, at hendes krop er blevet airbrushed," siger hendes repræsentant til People Magazine.

Alt, hvad der er at se på de smukke billeder, er Kate hele vejen igennem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Hun er i forrygende form, og det, du ser, er sådan som hun ser ud. Ellers ville hun aldrig havde stillet op til de billeder," fortsætter den 33-årige skuespillers repræsentant.

I 2003 bragte det britiske GQ Magazine en række billeder af Winslet, der alle havde fået en hjælpende hånd i redigeringsrummet. I den forbindelse gik Kate Winslet offentligt ud og tog afstand fra, at de var blevet airbrushed.

"Jeg er ikke sur på bladet, men jeg har ingen intentioner om at se sådan ud," sagde hun den gang.

-Newspaq

faktaboks