ÉN AF MINE GODE internationale venner Chip Conley er tidligere global strategichef hos AirBnb. Du ved – dem med alle lejemålene over hele verden.

Chip er en dygtig iværksætter, men en gudsbenådet leder, og han har inspireret mig i forhold til at svare på spørgsmålet: Hvorfor er det, at iværksættere for tiden behandles som rockstjerner, mens topcheferne og ledere i det hele taget som regel skal stå for skud?

Jo mere folk ser folk i en given profession som autentiske, jo mere heroiske bliver de i offentlighedens bevidsthed.
Jonathan Løw, iværksætter og blogger

Jeg har blandt andet interviewet Chip Conley til Disruptionbogen, og i bogen fremhæver Chip en stor global rapport fra 2018, der bl.a. viste, at forretningsejere og iværksættere er iblandt de mest anerkendte professioner overhovedet. I bunden af listen fandt man til gengæld bankfolk, journalister, advokater og aktiehandlere, mens der helt nederst på listen ligger CEO's og politikere.

HVAD SKYLDES DET? Hvordan kan det være, at den iværksætter, der starter et selskab og måske ender som CEO, begynder med at være helten og slutter som skurken? Hvorfor elsker vi de fleste iværksættere, men hader nogle ledere? Eller, hvis hader er for stærkt et ord, i hvert fald møder disse ledere med mistro og skepsis.

LÆS OGSÅ: Kendt erhvervsmand med overraskende råd til chefer: Drop alle MUSsamtaler

Chip Conley startede sin første virksomhed for to årtier siden, hvilket i øvrigt også gælder mit eget første selskab tilbage i 1999. I løbet af den tid har vi begge fået en del venlige klap på skulderen. Men da Chip dukkede op i Nevadaørkenen for at nyde et par dage med kunstnerisk utopi ved Burning Man, blev der taget nogle billeder af ham, og de blev lagt op på hans Facebookprofil. Så dukkede spørgsmålet op, om Chip var en skør iværksætter eller en CEO, og det gjorde ham til en online berømthed de næste par dage. Prøv at Google en blog, han skrev for BNET, og de næsten 150 kommentarer, som kom efterfølgende i forhold til spørgsmålet om, hvor meget af en CEO's personlige liv, der bør være offentligt?

Der var nogle, som mente, at Chip blot skulle være sig selv, men der var også dem, der mente, at han var gået for vidt ved at poste sine Burning Man-billeder på sin private Facebookprofil. Disse mennesker opfattede ham som en professionel og ”sømmelig” CEO, og det image burde han ifølge dem opretholde.

Én af dem, som rådgav Chip om at være lidt mere professionel, skrev: Selv om du nok ikke kan lide det, så følger der et seriøst ansvar med som CEO. Man er en slags forælder eller rollemodel.

LÆS OGSÅ: Blogger: Døden kommer til storbyen butiksansatte må skifte branche

Den her forældrerolle påvirker tydeligvis ikke - ifølge førnævnte undersøgelse – resultaterne i positiv retning. Mere opmuntrende var kommentarer som: Jeg er glad for at se én, der kan have succes og ikke bliver til en sjæleløs robot. Samt: Hvor forfriskende at se en CEO, som også er et menneske.

Chip fik typisk at vide, at han burde adskille sine venner fra sine forretningsforbindelser på sin Facebookside, og kun lade vennerne komme ind på den del af siden, som har den slags billeder. Jeg ved ikke, hvilket århundrede disse kritikere lever i, men mange af os - specielt dem som arbejder mange timer om dagen - indser, at nogle af vores tætteste venner er dem, som vi interagerer med i løbet af arbejdsdagen. Denne flydende arbejds/fritids-livsstil har gjort det sværere end nogensinde at dele tingene ind i kasser. Det offentlige billede af en person bør passe med den private virkelighed.

IRONISK NOK var Chip Conleys første bogtitel Daring to be Yourself in Business, og vi er begge kommet til den konklusion, at det i dag er enormt vigtigt at sikre gennemsigtighed.
Hvor internettet og sociale medier indtager en mere dominerende plads i vores liv, så er det at være tro mod sig selv (og alle andre) næsten et krav. Faktisk vil jeg mene, at den undersøgelse, som Chip Conley henviser til, i virkeligheden er en lakmustest for ægthed. Jo mere folk ser folk i en given profession som autentiske, jo mere heroiske bliver de i offentlighedens bevidsthed. Ægthed er, hvor kulturen er på vej hen.

Hvorfor er det, at iværksættere for tiden behandles som rockstjerner, mens topcheferne og ledere i som regel skal stå for skud?
Jonathan Løw, iværksætter og blogger

Det er en evolutionsproces (tilfældigvis var temaet på Burning Man for nogle år siden ”Evolution”), og jeg tror, at Chip, undertegnede og mange andre til stadighed går igennem deres egen evolutionsproces i disse år og forsøger at gå fra at være en iværksætter til at være en CEO. Men ovenstående historier og oplevelser fra Chip Conleys side har underbygget en vigtig lektie. Måske er rollemodels CEO’en, som det er meningen, at man som leder skal være, ikke det traditionelle ikon, som folk ikke kan lide og ikke stoler på, men det er en CHO: Chief Human Officer. Det er i virkeligheden gåden, som den moderne rollemodels CEO skal løse: Hvordan kan vi være mennesker og CEO på samme tid?

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].