dlkantvalg2
Tre kandidater stiller op i kampen om formandsposten i Dansk Lærerforening. Fra venstre: Anders Liltorp, Gordon Ørskov Madsen og Morten Refskov. Foto: Kristian Brasen

Kampvalg blandt lærerne: Brokkerøvs-fortællingen skal aflives

18. sep 2020, 06:00
Lærernes omdømme skal forbedres, arbejdsmiljøet skal kigges efter i sømmene, og de nationale test og elevplaner skal afskaffes. Sådan lyder nogle af mærkesagerne hos de tre kandidater, der kæmper om den magtfulde formandspost i Danmarks Lærerforening.

Lærerfagets image skal pudses af. Arbejdstidsaftalen skal omsættes til noget, der kan mærkes positivt i lærernes arbejdsdag. De nationale test og elevplaner skal afskaffes. Sådan lyder tre centrale budskaber fra kandidaterne til formandsposten i Danmarks Lærerforening.   

Men uanset hvem, der står på talerstolen som Danmarks Lærerforenings nye formand efter foreningens kongres den 22. og 23. september, kan han regne med at få stukket en lang liste med uløste opgaver i hånden af foreningens 84.000 medlemmer.

A4 Arbejdsliv har talt med formandskandidaterne og spurgt dem, hvad de vil med en af landets mest magtfulde fagforeningsposter, og hvordan de vil løse de problemer, de mener, der presser sig mest på hos landets folkeskolelærere.

LÆS OGSÅ: Kommuner overvejer besparelser på daginstitutioner

Spørger man formandskandidat Morten Refskov, mener han grundlæggende, at lærerfaget trænger til at få pudset sit image af.

Han er meget bevidst om det billede, lærerne ufrivilligt har været med til at tegne af sig selv og faget siden arbejdstidsaftalen blev gennemført i 2013.

- Når vi udtaler os offentligt, skal det fremover være med ambitioner og positive ønsker for skolen og eleverne for øje, og vi skal bevæge os ind på et samarbejdsspor med arbejdsgiverne og staten og væk fra konfliktsporet, siger han.

Den tilgang vil også kunne løse et andet presserende problem for lærerne, mener Morten Refskov: At antallet af ansøgere til læreruddannelsen er faldet markant på ti år.

- Jeg mener, det faldende antal ansøgere er en utilsigtet konsekvens af den skyttegravskrig, vi har set siden 2013, efter den daværende arbejdstidsaftale blev vedtaget. For hvem har egentlig lyst til at arbejde i et konfliktfyldt fag? Men faldet skyldes også for dårlige arbejdsvilkår, siger han.

De tre formandskandidater

Morten Refskov

- 37 år 

- Kredsformand for Danmarks Lærerforening, DLF, i Ballerup.  

- Frikøbt fra en lærerstilling på Skovlunde Skole, afdeling Rosenlund.

- Har siddet i hovedstyrelsen i DLF i fem år, hvor han også sidder i foreningens overenskomstudvalg.

- Bor i Albertslund sammen med sin kone og tre børn.

Gordon Ørskov Madsen

- 54 år 

- Medlem af DLF's hovedstyrelse og formand for foreningens overenskomstudvalg. 

- Arbejder fuldtid i Danmarks Lærerforening og opholder sig det meste af arbejdsugen i København.

- Har to voksne børn og bor med sin kone i Hasle.

 

Anders Liltorp

- 43 år 

- Formand for Rødovre Lærerforening. 

- Sidder i DLF's hovedstyrelse som medlem af arbejdsmiljø- og organisationsudvalget og overenskomstudvalget.

- Medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre for Socialdemokratiet.

- Bor i Rødovre med sin kone og har tre børn.

Realløn skal sikres

Når Morten Refskov kigger frem mod forårets lakmusprøve - overenskomstforhandlinger på det offentlige område - har han især ét mål for øje.

- Vi skal som minimum sikre reallønnen for alle og arbejde for, at den smalle økonomiske ramme, som vil blive præsenteret af arbejdsgiverne, kommer alle til gavn i fagbevægelsen. Det er en bunden opgave for os, siger han.

Er det ikke en kende optimistisk at gå efter en sikring af reallønnen i en økonomisk krisetid?

- Det er klart, at vi har nogle udfordringer med overhovedet at komme i mål med at sikre reallønnen til vores medlemmer på grund af corona-krisen. Det bliver hovedudfordringen. Især fordi de forskellige fagforeninger læser den situation, vi står i, lidt forskelligt, siger Morten Refskov. 

For Anders Liltorp, en af de andre formandskandidater, er det en 'bunden opgave' at få omsat den nye arbejdstidsaftale, som Anders Bondo Christensen for godt en måneds tid siden sluttede sit formandskab med at lukke, til bedre arbejdsvilkår for lærerne. 

- Kommunerne og skoleledelsen skal bruge aftalen til at prioritere ressourcerne og skabe en god sammenhæng mellem undervisning og forberedelse i folkeskolen. I dag er man tvunget til at skære i sin forberedelsestid for at deltage i et eller andet tilfældigt kursus, og det er demotiverende, siger Anders Liltorp.

Mere hjælp til sårbare børn 

Men andre opgaver er også presserende - blandt andet skal elevernes rettigheder på specialundervisningsområdet sikres, mener han.

- Det må ikke være økonomien, der er afgørende, og vi ser, at behovet for specialundervisning stiger i alle kommuner, og at kommunerne bokser med at give hjælp til sårbare børn. Inklusionstanken fra skolereformen fra 2013 er flot, men mulighederne for at løfte opgaven er ikke fulgt med, siger Anders Liltorp.

Han vil også have sat en prop i elevflugten til landets fri- og privatskoler, som i de senere år har oplevet et boom i Danmark.  

- Det handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod privatskolerne. Jeg er ikke imod privatskolerne, men jeg mener, der mangler politisk vilje og økonomi til at styrke folkeskolen, siger han.

Problemet er ifølge ham ikke, at danske forældre 'aktivt tilvælger' friskoler, men nærmere at de laver et 'aktivt fravalg' af folkeskolen.

- For mange oplever, at deres børn har dårlig trivsel og ikke bliver set i folkeskolen, og den dagsorden er vi nødt til at tage alvorligt. Ellers har vi ikke en fælles folkeskole om få år, siger han.

Når vi udtaler os offentligt, skal det fremover være med ambitioner og positive ønsker for skolen og eleverne for øje, og vi skal bevæge os ind på et samarbejdsspor med arbejdsgiverne og staten og væk fra konfliktsporet
Gordon Ørskov Madsen, kandidat til formand i Danmarks Lærerforening

Hos formandskandidat Gordon Ørskov Madsen ligger opgøret med 2013-skolereformen ham meget på sinde.

- På grund af reformen i 2013 er folkeskolen fortsat underlagt regler om nationale test, elevplaner og har en af de længste skoledage i OECD-landene, siger han.

Mindre tilfredse

- Det betyder, at det bliver svært at drive en professionel skole, når de lange skoledage, mange afrapporteringer, elevplaner og testsystemer tager ressourcerne fra selve undervisningen, siger han.

Gordon Ørskov Madsen mener ikke, at skolereformen udelukkende var af det onde og peger på, at tankerne om at åbne undervisningen op og flytte den ud i verden og naturen var gode.

- Men undersøgelser viser, at eleverne lærer mindre i dag, at de er mere trætte i løbet af dagen, at de er mindre tilfredse med skolen, og at relationerne mellem eleverne og mellem elever og lærerne bliver dårligere, siger han.

Lærernes vrede og kamp mod 2013-reformen har betydet, at I i den brede befolkning er blevet mest kendte for at brokke jer over forberedelsestider og arbejdstider. Hvordan vil du styrke fagets og lærernes omdømme udadtil? 

- Det er rigtigt, at vi i årevis har sendt konfliktsignaler ud på grund af lovindgrebet i 2013, men dem har vi mulighed for at lægge bag os nu, siger Gordon Ørskov Madsen.

Nyt billede nødvendigt

Han vil arbejde på 'konsekvent' at tegne et andet billede af lærerne til omverdenen.

- Med den nye aftale har vi fået gode muligheder og et fælles ønske sammen med KL og kommunerne om at skabe en god folkeskole. Vi skal tegne billedet af, at folkeskolen er et godt sted at sætte sine børn i, og at det er en vigtig samfundsinstitution, som alle skal bakke op om, siger Gordon Ørskov Madsen.