Kampskridt Her er reglerne for strejker

10. aug 2009

Hvis der opstår uenighed mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforbund, kan parterne tage flere forskellige skridt for at lægge på pres på, så der kan findes en løsning på problemet.

Som medarbejdere kan I nedlægge arbejdet i protest, men som udgangspunkt er retten til at strejke begrænset, fordi den såkaldte fredspligt gælder.

Den betyder, at lønmodtagere i reglen kun kan strejke lovligt, når overenskomster udløber. Overenskomststridige strejker kan udløse en bod i Arbejdsretten.

Sympatistrejker er et andet af de faglige skridt, I som ansatte og jeres fagforbund kan tage. Sympati- eller solidaritetsstrejker betyder, at man strejker for at støtte andre lønmodtageres krav over for en arbejdsgiver.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Et mere fysisk kampmiddel er blokaden, hvor man forhindrer ansatte i at komme ind på virksomheden for at arbejde. Det bliver som oftest brugt, hvis en arbejdsgiver ikke vil indgå overenskomst.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er ulovligt at hindre personer i at få adgang til eller forlade virksomheden. Blokader behøver ikke være fysiske, men kan også alene handle om at forhindre, at nogle søger arbejde i den pågældende virksomhed.

Også arbejdsgiverne har mulighed for at lægge pres på de ansatte. Lockout betyder, at de ansatte bliver udelukket fra arbejdspladsen og mister deres indtægt under lockouten. Det er et skridt, arbejdsgiverne skal varsle, ligesom lønmodtagerne skal varsle en strejke. Det kan bruges, når det trækker op til storkonflikt på arbejdsmarkedet, som man indimellem oplever ved overenskomstfornyelser.

Hovedaftalen, som er lavet mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening, fastlægger en række af de vilkår, der gælder for samarbejdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.