Kamilla Bech Holten et livsstykke er død

22. sep 2008
Den fantastiske børne og underholdningsvært Kamilla Bech Holten sov stille ind lørdag aften på Bispebjerg Hospital

Hun vil blive savnet som et livsstykke og en sprudlende energibundt. Kamilla Bech Holten tabte lørdag aften til den kræftsygdom, der i flere år har hærget i hendes spinkle krop.

Kamilla Bech Holten var værdsat og elsket af en stor del af Danmarks befolkning, og hun har været med i succesrige programmer som ZigZag, Hjerterum og Den store klassefest. I et hvilken som helst program brændt hun igennem skærmen med sin sødme og livsglade øjne.

Kamilla led

Johannes Møllehave, der viede Kamilla og Kasper Bech Holten og også gerne begraver hende, hvis familien ønsker det, har til bt.dk sagt, at Kamilla Bech Holtens kamp mod kræften var en lidelseshistorie:

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"For dem tæt på hende har det været voldsomt smerteligt, det har været en lidelseshistorie med det, de har gennemgået med den frygtelige sygdom. Man kan sige, at døden ikke er det værste man har, for det er langt værre at være så syg, at man livet ikke er værd at leve. Det er ikke kynisk ment, men sagt med stor smerte", siger han.

Fået fred

Kamilla Bech Holten har nu fået fred efter en lang og sej kamp mod en uovervindelig kræft. Selv om hun de sidste år har levet tilbagetrukket fra medierne, så er det i disse dage tydeligt, at hun ikke er glemt, og det lys, der brændte i hende vil brænde videre i manges minder om hende. På Facebook er der oprettet en gruppe, der ærer hende, og siden søndag er der tilmeldt knap 1000 medlemmer.

I gruppen på Facebook er der lavet en del rørende indlæg. Blandt andet skriver to kvinder:

"Hvor bliver man bare trist indeni og kommer til at mindes dem man selv har mistet til den onde sygdom. Kamilla - hvor uretfærdigt at dit liv blev så kort, men dejligt at du nåede at berige så mange andres liv."

"Jeg er også en af de unge der voksede op sammen med dig i zig-zag og burgeren Elvis.
Det er underligt at vi ikke komme til at se mere til dig.
Du blev taget fra os alt for tidligt.
Himmelen har fået en smuk stjerne.
Sender min dybeste medfølelse til din familie og dine venner.
R.I.P Kamilla."

Trøst
For Kamillas efterladte må disse dage være meget svære at komme igennem. Selv om hun i lang tid har kæmpet, og er blevet svagere og svagere så står savnet og sorgen over at have mistet hende side om side med tanken om, at hun ikke skal lide mere. Mange venner bakker op om familien og står klar til at trøste og sørge med dem.
Lad os alle gøre som Johnny Madsen synger i sin sang 'Den rejsendes dag':
Spil basuner på den rejsendes dag
Spil basuner på den rejsendes dag
Ingen tårer på kinden
når toget er kørt på den rejsendes dag

Løft nu hatten på den rejsendes dag
Løft nu hatten på den rejsendes dag
Syng dine sange med patos og med pragt
på den rejsendes dag

Der er lang vej tilbage,
selv om vejen den er kort
Jeg står i læ for vinden
før jeg blæses bort

For i morgen er der atter en tid,
hvor blæsten blæser mild og blid og floder flyder
til vi ses igen
på den rejsendes dag

faktaboks