Kæmpe tun solgt til rekordpris

5. jan 2011
En 342 kilo tung blåfinnet tun er på fiskeauktion i Japan solgt for 2,2 millioner kroner.

En kæmpemæssig blåfinnet tun er blevet solgt for rekordhøje 396.000 dollar (2,2 millioner kroner) ved årets første auktion på verdens største fiskemarked i Tokyo. Den 342 kilo tunge tun er blevet fanget ud for Japans nordlige ø Hokkaido. Det er den hidtil højeste pris for en tun siden den seneste rekord i 2001, hvor en blåfinnet tun blev solgt for 1,4 millioner kroner. Årtiers overfiskning af blåfinnet tun har fået bestanden til at styrtdykke og en række vestlige lande har opfordret til, at det bliver forbudt at handle fisken. Japan forbruger tre fjerdedele af den globale fangst af blåfinnet tun, der er en yndet ingrediens i sushi.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her