Lisbeth_Riisager_Henriksen_til_A4_Nu

Lisbeth Riisager: Justitsmord på Gerdes handler om at fremme ”funktionelle lidelser”

13. okt 2019, 12:00
Man har med Styrelsen for Patientsikkerhed konstrueret et magtorgan, som man kan styre lægerne og sundhedsvæsenet med uden retssikkerhed for lægerne og patienterne, blandt andet for at fremme HPV-vaccinen og det funktionelle paradigme, skriver Lisbeth Riisager Henriksen i det sidste indlæg af tre om Styrelsen for Patientsikkerhed.

DET HÆNGER TYDELIGVIS SAMMEN med den sundhedspolitiske agenda for HPV-vacciner og det funktionelle paradigme, når Styrelsen for Patientsikkerhed har frataget Stig Gerdes hans lægeautorisation. Det skrev jeg i det andet af tre indlæg om Styrelsen for Patientsikkerhed. Lad os nu vende tilbage til retssagen Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed.

Den retssag fandt sted i Kolding Byret den 19. august i år, hvor Stig Gerdes blev præsenteret af advokat Anders Quistgaard og Styrelsen for Patientsikkerhed af Kammeradvokat Flemming Orth. Ligesom i Svendborgsagen blev læge Karsten Bech også her anvendt som vidne for Styrelsen.

Vidner, der har overværet retssagen, har bemærket, at Kammeradvokaten spurgte Stig Gerdes, ”hvad han ville gøre, hvis han fik autorisationen tilbage, og der kommer en 16-årig og spørger om HPV-vaccination”.

Så smider man dem simpelthen i ”skraldespanden” og fratager dem de rettigheder, som alle andre syge borgere har til solidarisk hjælp i vores offentlige sundhedsvæsen
Lisbeth Riisager, forfatter og blogger

Dette var et fuldstændigt irrelevant spørgsmål i forhold til den argumentation, som den nævnte sag skulle forestille at bygge på. Kammeradvokaten afslørede her ubevidst, at Styrelsens fratagelse af Stig Gerdes’ autorisation slet ikke drejer sig om hans medicinnedtrapning af Karina Hansen, men om at han har talt imod styrelsens ideologiske paradigme på HPV- vaccineområdet og problematiseret det funktionelle paradigme, herunder de overgreb, som fremtrædende psykiatere har begået over for Karina Hansen såvel som over for mange andre med sjældne eller komplekse fysiske symptomer.

FØR RETSSAGEN I AUGUST FORELÅ en afgørelse fra Retslægerådet fra september 2018 i Stig Gerdes’ retssag. Den er underskrevet af tre læger fra Retslægerådet: Poul Videbech, professor og overlæge ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup siden 2015 og fra 2013-2015 professor og overlæge på en afdeling på Aarhus Universitetshospital, Risskov, Niels Damsbo, pensioneret lektor i almen medicin og praktiserende læge, samt Niels Siebuhr, speciallæge i psykiatri.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Riisager: Styrelse varetager ikke lægers og patienters retssikkerhed

De understøttede styrelsen i kritikken af Stig Gerdes. Jeg mener, at de to førstnævnte var inhabile og helt forventeligt forsvarede deres kolleger Per Fink og co. De er nemlig begge på forskellig vis fortalere for paradigmet funktionelle lidelser.

Nils Damsbo var for eksempel med i den arbejdsgruppe nedsat af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, som stod bag rapporten ”Bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikke psykotisk karakter” i 2004. Her var der tydelige anbefalinger af TERM-modellen, som er en samtale- og patienthåndteringsmodel udviklet af Per Fink, der hænger tæt sammen med tankerne bag det funktionelle paradigme. Den går, blandt andet, ud på, at patienters symptomer ikke skal udløse henvisninger til fysisk udredning, og at patienten ikke får ret til en second opinion, men at patienten behandles med mindfulness, kognitiv terapi, gradueret træning og psykofarmaka.

Poul Videbechs sympatier for Per Finks paradigme fremgår eksempelvis af et opslag 21. september i år på hans Twitter-profil. Her gratulerede han Per Fink med, at denne var blevet hædret af Jydsk Medicinsk Selskab med en Pris for Civil Courage. Ugeskrift for Læger skrev, at Fink ”nægter at gøre knæfald for ”synsninger” og holdninger”. Videbech linkede i opslaget til artiklen fra Ugeskriftet og skrev, at prisen til Per Fink var ”velfortjent”, og at Fink er ”en mand der hele sit liv har kæmpet for at hjælpe mennesker med funktionelle lidelser trods hån, had og demonstrationer”.

LÆS OGSÅ: Fælles oprør mod funktionel lidelse: Vi er ikke psykisk syge

Man finder også Videbechs navn i forbindelse med en tidsskriftsartikel sammen med Per Fink om patienter med multiple funktionelle somatiske symptomer. Og han har udtrykt sig om langtidssygemelding og førtidspensionering på grund af psykiske lidelser og om, hvordan funktionelle lidelser bør behandles.

Det virker derfor, som om de to af de tre læger fra Retslægerådet er blevet håndplukket netop med henblik på at kunne forsvare den ene part i sagen.

Retslægerådets udtalelser spiller en afgørende rolle i sagen og er blevet stort set ensbetydende med, hvad dommeren lagde vægt på. Derfor er det alvorligt, når man kan så tvivl om dets habilitet i sagen. Hvorfor var der ikke repræsenteret nogen læger, som havde erfaringer med infektionsmedicin og den sjældne sygdom ME forstået som en fysisk neurologisk sygdom?

Det burde også have betydning for hans autorisationssag, at Folketinget fjernede ME-diagnosen fra paraplyen af funktionelle lidelser i foråret 2019.

Det giver ham jo medhold i hans vurdering af, at Karina Hansen ikke var psykisk syg. Men det har man også set bort fra i byretsdommen.

DER ER NOGET IDEOLOGISK ved Styrelsen for Patientsikkerheds metoder over for læger, der ikke sympatiserer med forskningsdiagnosen funktionelle lidelser og den ideologi, som kendetegner feltet, eller forsvarer HPV-vaccinen. Man har her konstrueret et magtorgan, som man kan styre lægerne med. Hvilken læge vil ikke være bange for at miste sin autorisation?

Der er også noget ideologisk over Styrelsens tvangsbehandling af en patient som Karina Hansen. Den bærer mindelser om den måde, man i en anden tid lavede humanforsøg på bestemte grupper af mennesker i vores naboland til syd. Jeg synes, det er uhyggeligt, at man fra højeste politiske hold har opfordret til eksperimentel behandling af den i forvejen meget syge kvinde, og at man bevidst gik imod den fysiske diagnose og behandlingsanvisning, som flere speciallæger allerede havde givet hende, inden Nils Balle Christensen og Per Fink tvang hende ind i deres psykiatriske eksperimentarium.

Karina Hansen var meget glad for Stig Gerdes’ behandling. Alligevel har Byretten cementeret afgørelsen fra Styrelsen om at fratage ham hans autorisation og ret til at kalde sig læge. Foruden denne uretfærdighed i sig selv er det vigtigt at fremhæve, at den beslutning har haft den konsekvens, at hans 2000 patienter i en periode blev bragt på Herrens mark efter hans pludselige afgang. To af dem var efter hans eget udsagn tæt på at dø i dén situation.

LÆS OGSÅ: Patienter forsømmes under regimet af "funktionelle lidelser"

Selvom jeg kun kender sagen udefra, må jeg sige, at jeg ikke kan få øje på noget i Styrelsens adfærd og fokus her, der på et mere overordnet niveau minder om, hvad jeg selv forstår som ”patientsikkerhed”. Og hele den øvrige lægeverden er fuldkomment tavs og end ikke nævner dommen i deres medier.

DET HER ER ET JUSTITSMORD på Stig Gerdes, og alle andre læger her i landet bør føle sig krænkede deraf, om de nu vil det eller ej. Og de skal vide, at det lige så godt kunne være dem, som Styrelsen en skønne dag vælger at sætte et troldespejl op for at sætte under tilsyn og måske en dag også at fælde, hvis de tillader sig at modsige diktaterne fra Styrelsen og gøre det, som konkrete patienter med eksempelvis HPV-skader, whiplash, ME eller fibromyalgi har brug for deres hjælp til.

Man har her konstrueret et magtorgan, som man kan styre lægerne med. Hvilken læge vil ikke være bange for at miste sin autorisation?
Lisbeth Riisager, forfatter og blogger

For patienternes vedkommende er det regulære overgreb, man vælger at udsætte dem for. Det er en retsskandale og burde overhovedet ikke forekomme i en såkaldt retsstat. Professor og overlæge Morten Sodemann har sagt, at funktionelle lidelser er som en blindgyde eller skraldespand, hvor patienter ender, når deres sygdomme bliver for komplekse for systemet at håndtere, og deres symptomer falder ned i forskellige specialer. Så smider man dem simpelthen i ”skraldespanden” og fratager dem de rettigheder, som alle andre syge borgere har til solidarisk hjælp i vores offentlige sundhedsvæsen.

”Patienter, som ender med prædikatet funktionelle lidelser, deler den fælles skæbne, at deres færd gennem sundhedsvæsenet har manglet tid og grundighed”, forklarer han i en artikel i det nyeste nummer af Fibromyalgibladet. Her fastslår han, at forbløffende mange af dem har været for dårligt undersøgt. De er ikke blevet undersøgt af de rigtige eksperter, de er ikke blevet undersøgt på det rigtige tidspunkt, og de har haft meget skæve forløb i sundhedsvæsenet, hvor de er endt ”som kastebolde og karusselpatienter”. Samtidig understreger også han, at dét at ende i de funktionelle lidelsers skraldespandsdiagnose herudover også gør ondt værre i mødet med det sociale system og kampen for at opnå forsørgelse under sygdom.

JEG HÅBER, AT STIG GERDES får en mere fair rettergang, når hans sag lander i Landsretten. Og jeg håber, at der findes dommere og læger her til lands, der tør gå imod Styrelsen for Patientsikkerhed, når den træder lægers retssikkerhed og patienters ve og vel under fode. Og patienternes ve og vel – dét burde vel være det ultimative mål for, hvad der er rigtig og forkert lægelig ageren?

Ellers ser det meget skralt ud for patienter og læger i sundhedssystemet fremover. For man kan ikke have tillid til et system, hvor retssikkerheden sættes ud af spil for nogle læger og nogle patienter.