20151211-110904-1-1920x1080we
'Det her er mennesker, som står i nogle ulykkelige situationer. Jeg repræsenterer folk, der måske er på vej på førtidspension. Hvis ikke vi skulle have deres ryg, hvem skulle så.' (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

En lidt for festlig julefrokost kan blive dyr for chefen

7. dec 2020, 06:00
Ansvaret hviler på arbejdsgiveren, hvis uheldet er ude til julefrokosten og en medarbejder kommer galt afsted. Det forklarer advokat i HK, der netop har ført en sag for en 29-årig mand, der fik sit arbejdsliv ødelagt under en julefrokost. Det er næsten altid arbejdsgiverens ansvar, lyder det.

Julefrokostsæsonen er i gang.

Selvom vi skal holdes afstand, kan der alligevel ske ulykker, når festlighederne så småt tager over og euforien indtræffer.

Det skete for den kun 29-årige Nichlas, da han tilbage i 2016 deltog i en julefrokost på sit arbejde hos en revisionsvirksomhed i Viborg. Under tumult i en sumobrydningsturnering hoppede en kollega op på nakken af den dengang 26-årige mand med fatale følger.

I dag er Nichlas nemlig så medtaget af ulykken, at han kun kan arbejde flekstid i 2,5 time om ugen. Skaden har derfor været voldsomt ødelæggende og hæmmende for ham.

LÆS OGSÅ: Julefrokosten ændrede Nichlas liv: ‘Mit liv er ødelagt’

Det falder nu tilbage på revisionsvirksomheden, der i retten er blevet dømt til at betale en erstatning til den nu tidligere medarbejder på i alt 100.000 kroner.

Med erstatningspligten følger altså, at pilen peger på virksomheden som ansvarlig for skaden. Og det er lige efter bogen, forklarer Leif Donbæk, der er ekspert i arbejdsskade-sager og advokat i HK, som også har ført sagen for Nichlas.

- Det er et grundlæggende retsprincip. Lavpraktisk kan man sige, at retten her går ind og siger, at det hændte er sket, fordi en kollega har opført sig på en måde, der ikke er i orden. Det er kollegaen ansvarlig for, men fordi han er på arbejde, så er det arbejdsgiveren, der hæfter for det, siger han.

Et spørgsmål om interesse

Det retsprincip skal findes i den over 300 år gamle Danske Lov og i erstatningsansvarsloven. Love, der er til for at sikre, at den skadelidte rent faktisk kan få en erstatning – også i sager, hvor ansvaret ikke er soleklart, og hvor man måske kan tænke, at skaden ikke har meget med arbejdet som sådan at gøre.

- I jura interesserer vi os ikke så meget for arbejdstid, men for i hvis interesse, det skete er sket. I der her tilfælde skete det under en julefrokost. Og selvom en julefrokost er for medarbejdernes skyld, så er det faktisk i arbejdsgiverens interesse, fordi det er en form for personalepleje, som arbejdsgiveren således også får noget ud af, siger Leif Donbæk.

Han forklarer, at sagen med Nichlas på ingen måde er enestående, og at retspraksis er bred på området. For eksempel er der også sager, hvor skaden er sket i meget sene nattetimer, hvor festlighederne har rykket sig langt fra udgangspunktet. Også her bliver arbejdsgiveren som regel den ansvarlige.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen..

Det siger loven

Ansvaret, der hviler på arbejdsgiveren, skal findes i erstatningsansvarsloven og Danske Lov fra 1683. Den gamle lov indeholder nemlig loven 3-19-2, der, på trods af et gammel og støvet ordvalg, stadig er gældende i dag. Loven lyder:

'End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt på sine vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis ad den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.'

Oversat til et mere mundret dansk betyder det, at arbejdsgiveren har ansvaret for de handliger, som dennes medarbejdere foretager. Så når en medarbejder for eksempel volder skade på en anden medarbejder, ja, så er det arbejdsgiveren, der har ansvaret og dermed også erstatningspligt.

Man taler her om et 'objektivt ansvar', hvilket dækker over det, at arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig, selvom han er helt uden skyld i den skete skade.

Arbejdsgiveren er også ansvarlig i de situationer, hvor medarbejderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I de situtationer kan arbejdsgiveren dog søge såkaldt 'regres' mod den ansatte - altså at den ansatte skal betale erstatning tilbage til arbejdsgiveren.

Det er værd at bemærke, at det er arbejdsgiveren og den ansatte, der sammen hæfter i solidaritet for skaden på den skadelidte kollega. Så skulle arbejdsgiveren være ude af stand til at betale erstatningen, så vil erstatningsansvaret falde tilbage på den ansatte selv.

Kilde: Retsinformation og Leif Donbæk, advokat. 

Derfor må virksomhederne kalkulere med risikoen for, at uheld kan opstå under omstændigheder, der ellers blot er vel ment, forklarer advokaten. Det havde den viborgensiske virksomhed dog svært ved at erkende, hvorfor de i retten ihærdigt forsøgte at fraskrive sig ansvaret for den ansattes såkaldte 'culpøse adfærd'.

- De var bredt omkring. De mente ikke, det var inden for arbejdstid. Og det kan de jo sådan set have ret i. Problemet er bare, at det har relation til arbejdet. De mente så heller ikke, at det havde noget med arbejdet at gøre, at det var et hændeligt uheld, og at Nichlas i øvrigt havde accepteret risikoen for uheld ved at deltage, siger Leif Donbæk og fortsætter:

- Men forventeligt tilsidesatte domstolen det hele meget tydeligt.

En klar mission

Man kan sige, at arbejdsgivere er dømt på forhånd i de her situationer, fordi alting strengt taget kan siges at være i deres interesse. Men hvad med aktiviteter, som ikke sker på foranledning af chefen – for eksempel arrangementer i en medarbejderforening?

- Den er sværere. Man kigger på, om det er noget, medarbejderne selv finder på helt ud af det blå, eller om det er noget, arbejdsgiveren direkte eller indirekte har opfordret til. En klassiker er den her 'DHL-Stafetten', hvor det sker, at nogen kommer til skade. Er det noget, medarbejderne har fundet på at deltage i, eller er det i virkeligheden chefen, der har sendt en invitation videre til medarbejderne, siger Leif Donbæk.

Derfor bliver det i retssager om erstatningsansvar en vurderingssag, som, forklarer advokaten, oftest afgøres til medarbejderens fordel.

LÆS OGSÅ: TDC og Danner i samarbejde: Indsats mod partnervold skal sikre medarbejdertrivslen

Og det er godt, at det er sådan, slår han fast. Alternativet vil nemlig sende mennesker ud i nogle endnu mere ulykkelige situationer, end de allerede er endt i.

- Missionen er klar for os. Det her er mennesker, som står i nogle ulykkelige situationer. Jeg repræsenterer folk, der måske er på vej på førtidspension. Hvis ikke vi skulle have deres ryg, hvem skulle så. Skal de selv køre sagerne, så bliver det meget omkostningsfuldt for de her mennesker, der i forvejen er ramt, siger Leif Donbæk.

Ifølge ham fører HK mange lignede sager som den med 29-årige Nichlas. Han forventer desuden ikke, at sagerne bliver færre.