20170717-185313-5-1920x1081we
29-årige Nichlas kan i dag ikke længere arbejde som revisor. (Modelfoto) Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

Julefrokosten blev Nichlas mareridt: ‘Mit liv er ødelagt’

7. dec 2020, 06:00
Et arbejdsliv som revisor sluttede brat for Nichlas, der til en julefrokost kom galt afsted. I dag er hans liv forandret, og ikke meget er som før. Det koster nu den tidligere arbejdsgiver en erstatning på 100.000 kroner.

Det bliver aldrig det samme igen. Livet som revisor er fortid, et liv med smerter og flekstid er nutid.

Sådan er det for 29-årige Nichlas, der tilbage i 2016, i en alder af 26 år, lige var trådt ind på arbejdsmarkedet som revisorelev i en viborgensisk revisionsvirksomhed.

Dengang skulle han som nystartet medarbejder stå for planlægningen af årets firmajulefrokost. Sådan var traditionen i virksomheden. Nichlas fik derfor den idé at tage kollegerne med i legeland for at brænde lidt energi af inden aftenenes festligheder.

LÆS OGSÅ: En lidt for festlig julefrokost kan blive dyr for chefen

Men hvad der skulle have været sjov leg, ender alt andet end sjovt for Nichlas og hans kollega.

- I legelandet skal vi lave nogle forskellige aktiviteter. Den ene er en sumobrydningsdyst, hvor jeg dyster mod en kollega. Efter kampen sidder jeg på gulvet, og pludselig, i begejstring over at vinde, springer han og laver et bodyslam på mig, siger Nichlas.

Kollegaens kådhed går dog ikke helt efter planen.

- Han rammer mig i hovedet, så jeg får et vrid i nakken. Det gør enormt ondt, og jeg sidder og ryster. Flere af mine kolleger spørger, om jeg er okay. Det er jeg ikke, men fordi jeg står for planlægningen af julefrokosten, bider jeg smerten i mig, så jeg kan følge den her julefrokost til dørs.

'Jeg kan intet'

Nichlas forsøger at slå smerterne hen med tanken om, at det nok vil fortage sig igen i løbet af aftenen. Det sker dog ikke, og da han den efterfølgende dag stadig er ramt, kan han godt regne ud, at smerterne kalder på opmærksomhed.

- Vi skal ud og rydde op efter julefrokosten, men jeg kan intet. Det gør simpelthen for ondt. Så jeg kontakter vagtlægen, der beder mig om at tage den med ro, så det kan gå over.

Det gør det imidlertid ikke, så Nichlas kontakter efterfølgende sin egen læge. Lægen er ikke i tvivl. Nichlas har fået et svært piskesmæld i nakken.

Han går derefter på juleferie og får slappet af, men da ferien er ovre er smerterne ikke blevet bedre. Hans koncentrationsevne er faldet, og et forløb med behandlinger starter. Desværre uden de store effekter.

- Jeg håber i langt tid på, at der vil fortage sig. Og det går først op for mig efter et halvt års tid, at det gør det nok ikke, siger Nichlas.

Ulykken kostede en skilsmisse, fordi jeg røg ned i et sort hul
Nichlas

Derfor har Nichlas måttet lære at leve med piskesmældet, der, udover at tilføre ham konstante smerter, har kostet ham det arbejdsliv, han blot lige var startet på, og som altid har været hans mål i livet.

- Smerterne tiltager ved små aktiviteter. Så jeg skal hele tiden forvalte min energi. Nu arbejder jeg i fleksjob som bud nogle få timer om ugen. Et arbejde, jeg kan finde mig tilpas i, fordi det er fleksibelt. Men det er ikke uden omkostninger for mig.

Når Nichlas vælger at arbejde som bud på trods af smerterne, skyldes det en drivkraft i ham, som ikke er blevet slukket af ulykken.

- Jeg har svært ved at acceptere at skulle ende på førtidspension. Det er rart at have noget, man beskæftiger sig med, og at have nogle gode kolleger omkring sig, siger Nichlas.

Alligevel er han dog ikke i tvivl om, hvor store omkostninger det har haft, at han dengang i 2016 valgte netop legelandet som det underholdende indslag til firmajulefrokosten.

- Mit liv er ødelagt, hvis man sammenligner det med før ulykken. Jeg har brugt rigtig lang tid på at lære at acceptere min tilstand. Jeg prøver at få det bedste ud af det liv, jeg har i dag, forklarer han.

Arbejdsgiverens ansvar

Fordi Nichlas har fået varige mén af ulykken, valgte han, i samarbejde med fagforbundet HK, at lægge sag an mod den nu tidligere arbejdsgiver.

Det er nemlig som udgangspunkt arbejdsgiverens ansvar, når ulykker som den i legelandet indtræffer. Det skyldes, at besøget i legelandet er i arbejdsgiverens interesse i form af personalepleje - og dermed følger et strengt ansvar.

Nichlas tidligere arbejdsgiver anerkender dog ikke skyldsspørgsmålet i retten, hvilket den 29-årige oplevede som ‘ubehageligt’.

- Det var ubehageligt at opleve, at de ikke anerkendte det. Da jeg var ansat, blev virksomheden kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser (liste lavet af Great Place to Work, red.). Men når man ikke længere er ansat, så er det åbenbart ikke så god en arbejdsplads, siger Nichlas.

Sagen vinder Nichlas og HK dog alligevel. Og det er ikke enestående, forklarer Leif Donbæk, der er ekspert i arbejdsskade-sager og Nichlas advokat i sagen.

- I jura interesserer vi os ikke så meget for arbejdstid, men for i hvis interesse, det skete er sket. I der her tilfælde skete det under en julefrokost. Og selvom en julefrokost er for medarbejdernes skyld, så er det faktisk i arbejdsgiverens interesse, fordi det er en form for personalepleje, som arbejdsgiveren således også får noget ud af, siger han.

LÆS OGSÅ: Martin må ikke længere ryge på jobbet: Det er forbavsende nemt

Den viborgensiske revisionsvirksomhed må derfor betale en erstatning på 100.000 kroner. Og Nichlas, han holder snuden i sporet mod det, der i virkeligheden betyder mest her i livet - sammen med konen og parrets to børn.

- Jeg fokuserer rigtig meget på min familie. Det er det allervigtigste. Ulykken kostede en skilsmisse, fordi jeg røg ned i et sort hul. Men vi er så heldige, at vi fandt kærligheden igen, og jeg fandt livsenergien, siger han.

Efter ønske fra Nichlas har vi valgt kun at bringe hans fornavn. Det fulde navn er redaktionen bekendt.

Det siger loven

Ansvaret, der hviler på arbejdsgiveren, skal findes i erstatningsansvarsloven og Danske Lov fra 1683. Den gamle lov indeholder nemlig loven 3-19-2, der, på trods af et gammel og støvet ordvalg, stadig er gældende i dag. Loven lyder:

'End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt på sine vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis ad den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.'

Oversat til et mere mundret dansk betyder det, at arbejdsgiveren har ansvaret for de handliger, som dennes medarbejdere foretager. Så når en medarbejder for eksempel volder skade på en anden medarbejder, ja, så er det arbejdsgiveren, der har ansvaret og dermed også erstatningspligt.

Man taler her om et 'objektivt ansvar', hvilket dækker over det, at arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig, selvom han er helt uden skyld i den skete skade.

Arbejdsgiveren er også ansvarlig i de situationer, hvor medarbejderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I de situtationer kan arbejdsgiveren dog søge såkaldt 'regres' mod den ansatte - altså at den ansatte skal betale erstatning tilbage til arbejdsgiveren.

Det er værd at bemærke, at det er arbejdsgiveren og den ansatte, der sammen hæfter i solidaritet for skaden på den skadelidte kollega. Så skulle arbejdsgiveren være ude af stand til at betale erstatningen, så vil erstatningsansvaret falde tilbage på den ansatte selv.

Kilde: Retsinformation og Leif Donbæk, advokat.