Josephine Fock ny leder for Alternativet

1. feb, 19:50
Fock vil arbejde tættere sammen med Mette Frederiksen end Uffe Elbæk, der selv var statsministerkandidat.

Alternativet har fået ny leder. Lørdag gik Uffe Elbæk af efter seks år i spidsen for det parti, han selv stiftede.

Hans afløser bliver medstifter af partiet Josephine Fock. Den 54-årige Josephine Fock lægger op til et tættere samarbejde med statsminister Mette Frederiksen (S).

Det kan få betydning i rød blok, hvor Uffe Elbæk fastholdt, at Alternativet under hans ledelse ikke pegede på Mette Frederiksen som statsminister, men i stedet var del af sin egen grønne blok.

/ritzau/

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her