20151214-202629-3-1920x1268we
Jordemødrene har stemt nej til OK21. Personerne på billedet har ikke noget at gøre med artiklen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Jordemødre siger klart nej til OK21

20. apr 2021, 19:12
Landets jordemødre har trodset formandens opfordring om at holde overenskomster og politisk lønkamp adskilt. Nej'et får ingen konsekvenser for OK21, men bliver med garanti taget med til politikerne på den anden side.

Sygeplejerskerne bliver ikke det eneste traditionelle kvindefag, der markerer deres utilfredshed med løn- og arbejdsvilkår med et nej til OK21.

Det står klart tirsdag aften, efter at jordemødrene har nedstemt overenskomsterne med 64 procent imod og 34 procent for.

- Et nej fra jordemødrene kommer ikke som en overraskelse, men det gør stort indtryk, at så mange medlemmer har sagt nej. Vi anerkender resultatet og den frustration, som det er et udtryk for og tager det meget alvorligt, siger Jordemoderforeningen formand Lis Munk.

LÆS OGSÅ: 'Tjenestemandstirsdage' foran Christiansborg og 1000 jordemødre vil boykotte deres fag

Ligesom Dansk Sygeplejeråds Grete Christensen havde Lis Munk anbefalet sine medlemmer at stemme ja ud fra argumentet om, at kampen for det gevaldige lønløft, der kan gøre op med skævhed og uligeløn i kvindefag, ikke skal føres i faglige forhandlingslokaler, men på Christiansborg.

Men heller ikke landets jordemødre, hvoraf 50 procent har stemt, lyttede til deres formands anbefaling.

- Jordemødrene er vrede og frustrerede, og det har de vist både i medierne og ved denne afstemning. Der er en stor og forståelig utilfredshed med løn og kompensation for ulemper. Den utilfredshed er der grund til at tage meget alvorligt og lytte til, siger Lis Munk.

Nej betyder ikke konflikt

Jordemødrenes nej kommer dog ikke til at spille nogen rolle for dette års overenskomstproces.

Jordemoderforeningen er medlem af Akademikerne, som foreningen samforhandler med om overenskomster på det regionale, kommunale og statslige område. I en pressemeddelelse skriver Jordermoderforeningen, at 95,5 procent af medlemmerne i AC-forbundene samlet har stemt ja.

Forhandlingsaftalen i Akademikerne betyder, at det overordnede flertal i de 26 organisationer, akademikerne forhandler for, trumfer de enkelte forbunds resultat.

Derfor bliver de oprørske jordemødre skuffede, hvis de havde forhåbninger om, at deres nej-stemme ville udløse strejker og barrikader.

- Jordemoderforeningen kommer ikke til at genoptage forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og der vil ikke blive konflikt på jordemoderområdet, konstateres det i pressemeddelelsen.

Medlemmers utilfredshed trodser formands argument

Det har vakt en del opmærksomhed, at omkring 1000 jordemødre- og jordemoderstuderende erklærede, at de vil boykotte deres eget fag, indtil politikerne gør noget alvorligt ved lønniveauet.

Aktivisterne fra 'Jordemødre for Ligeløn' peger på et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969 som det eneste, der kan slukke branden og stoppe jordemødrenes flugt fra faget og til nabolandenes hospitaler.

De mener, at løngabet kun kan udlignes ved et politisk indgreb og ikke ved aftaler mellem fagforening og arbejdsgiver - blandt andet fordi de i lighed med sygeplejerskerne har ringe mulighed for at iværksætte en effektiv strejke, når man medregner nødberedskab og coronapandemi.

LÆS OGSÅ: 500 vil nægte at arbejde som jordemoder indtil lønløft: Fagforening advarer

Det er egentlig en analyse, som jordemoderformand Lis Munk deler, og hun deltog selv i en demonstration mod Tjenestemandsreformen foran Folketinget mindre end en time inden, at nyheden om resultatet blev offentliggjort.

Netop fordi, det store lønspring i overenskomsten er en kamp, der er tabt på forhånd, opfordrede Lis Munk til at stemme for overenskomsten og koncentrere kræfterne i lønslagsmålet andetsteds.

- Jordemoderforeningens hovedbestyrelse har gennem hele forhandlingsforløbet haft det budskab, at manglende ligeløn ikke ville blive løst ved overenskomstbordet – og det er det ikke blevet, skriver Jordemoderforeningen i pressemeddelelsen

Men selv om store dele af medlemmerne antageligt er enige i den betragtning, og at nej'et ikke kommer til at have indvirkning på deres overenskomst de næste tre år, har utilfredsteden og stridslysten alligevel været så massiv blandt landets jordemødre, at godt to tredjedele af dem valgte at bortkaste den overenskomst, der var forhandlet hjem til dem.

Hvad kan velviljen veksles til?

Jordemødrenes utilfredshed med løn- og arbejdsvilkår er ikke noget nyt, men har fyldt meget i pressen på det seneste, og i takt med, at flere og flere ansatte og familier på fødegangen har råbt op, vil flere og flere partier være fødegangenes frelsere.

I sidste måned foreslog Konservative en saltvandsindsprøjtning på 112 millioner over tre år til ansættelsen af 244 nye jordemødre.

Og så sent som tirsdag eftermiddag, få timer inden jordemødrenes nej-resultat, erklærede Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, at tilstandene på landets fødeafsnit "simpelthen ikke er i orden" og at Venstre derfor vil tilføre 125 millioner til at skabe bedre forhold "før, under og efter fødslen."

Der er helt tydeligt et politisk højvande for at bruge flere penge på fødeområdet. Ingen partileder vil have siddende på sig, at vedkommende  lader stå til, når pressen bringer skrækhistorier om kvinder, der bliver sendt på taxatur på tværs af Sjælland midt i veerne.

Til gengæld er det kun Enhedslisten, og måske Dansk Folkeparti, der er klar til at slå hul på pandoras æske ved at åbne Tjenestemandsreformen og kigge på grundlæggende ændringer i offentligt ansattes lønmodel.

Andre partier, herunder Socialdemokratiet, klamrer sig til mantraet om, at løn i det offentlige er en sag for arbejdsmarkedets parter.

Hvis man først fra politisk hånd er klar til at justere på jordemødrenes løn, hvad så med sygeplejerskerne? Og pædagogerne, og socialrådgiverne og SOSU'erne? En offentlig lønreform vil hurtigt løbe op i et anseeligt millardbeløb.

Jordemødrenes markante nej-resultat vil uden tvivl blive stillet op som en blinkende advarselstavle, når formand Lis Munk i den nærmeste fremtid holder møder med partierne om fødenes rettigheder og de faktiske forhold i svangreomsorgen.

Her vil hun kræve bedre forhold og - på vegne af medlemmerne - en højere løn.

Så er spørgsmålet, om det gør indtryk på Christiansborg.