Johnny Depp og Tim Burton sammen igen

25. sep 2008
Den karismatiske skuespiller Johnny Depp og den fantasifulde instruktør Tim Burton har endnu engang indgået samarbejde.

Tim Burtons næste filmprojekt er filmatiseringen af 'Alice i Eventyrland', hvor Depp skal spille hattemageren, der er vært for det tossede teselskab.

Ifølge Reuters kommer samarbejdet på ingen måde som en overraskelse. Branchen spåede allerede, da Burton sagde ja til filmprojektet, at Depp var den oplagte kandidat til rollen som hattemageren.

Med den nye film har de to stjerner cementeret, at deres instruktør-skuespiller forhold er et af de stærkeste og længste samarbejder i filmbranchen.

De to personligheder har da også tidligere opnået stor succes med blandt andet 90'er klassikeren 'Edward Saksehånd', og senest med musicalen 'Sweeney Todd'.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her