John Lennons morder: Jeg skammer mig

21. aug 2008
Mark David Chapman, der skød og dræbte John Lennon, skammer sig over mordet, som han fortryder. Det fortalte han i denne uge, da det skulle vurderes, om han skal prøveløslades.

Som 25-årig var Mark David Champman en 'nobody', der søgte berømmelse for at tackle følelsen af nederlag.

Derfor skød han i 1980 det tidligere Beatles-medlem John Lennon, der på det tidspunkt var en af tidens mest berømte mennesker.

Det fortalte han i denne uge det nævn, der skal vurdere, om den nu 53-årige Mark David Chapman kan prøveløslades efter næsten 28 år bag tremmer.

- Jeg har indset, at den 25-årige mand - jeg tror ikke, at han værdsatte det liv, han tog. At det var et menneske, fortalte Chapman nævnet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det fortæller CNN efter at en udskrift fra samtalen blev offentliggjort.

- Jeg føler nu, som 53-årig, at jeg har fået en dybere forståelse for, hvad et menneskeliv er. Jeg har ændret mig meget. 

Lennon blev skudt på gaden foran hans hjem i New York. Han blev ramt fire gange for øjnene af blandt andre sin kone Yoko Ono. Netop Yoko Ono har flere gange tidligere over for nævnet argumenteret for, at Chapman ikke skulle løslades.

Og det bliver han heller ikke den gang. Af hensyn til befolkningens sikkerhed skal han fortsat sidde bag tremmer, besluttede nævnet.

Han blev i sin tid idømt mindst 20 års fængsel, og næste gang nævnet skal tage stilling til hans prøveløsladelse er i 2010.

faktaboks