John fra lufthavnen tager imod tidlig pension med kyshånd

20200818145532383_1000
64-årige John Jensen fra Roskilde har haft hårdt fysisk arbejde, siden han var teenager. De seneste 15 år har han fyldt brændstof på fly i Københavns Lufthavne. Nu føler hans sig nedslidt og håber på regeringens nye ret til tidlig pension. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
18. aug. 2020 15.07
64-årige John Jensen har arbejdet hårdt fysisk, siden han var 16. Han ser frem til retten til tidlig pension.

John Jensen fra Roskilde blev glad, da han tirsdag eftermiddag på sin tv-skærm i kolonihaven så regeringens præsentation af planerne om en ny ret til tidlig pension.

John er 64 år og tanker til dagligt fly i Københavns Lufthavne for firmaet DRS - Danish Refuelling Service.

Han har arbejdet, siden han var 15-16 år, hvor han var elev i en købmand.

Siden har han blandt andet været brolægger og bilmontør, før han for 15 år siden startede hos DRS.

- Jeg blev rigtig glad for det, jeg hørte, for mit arbejde er hårdt fysisk, og det har det altid været. Så jeg er nedslidt, må jeg da indrømme, siger han.

Hvis det lykkes regeringen at gennemføre retten til tidligere pension, vil John Jensen som en af de første kunne søge om at forlade arbejdsmarkedet med ordningens 13.550 kroner om måneden før skat.

- Lige så snart, de får den gennemført, så søger jeg med det samme. Jeg tager imod med kyshånd, for min skulder er helt færdig, og i starten af september skal jeg opereres i ryggen for anden gang.

Spørgsmål: Hvorfor kan du så ikke få seniorpension eller lignende?

- Fordi jeg stadig er i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen.

Spørgsmål: Og du har ikke økonomisk mulighed for at forlade arbejdsmarkedet nu?

- Nej, min kæreste er lige gået på efterløn, men jeg har aldrig betalt til efterløn. Og jeg har heller ikke en eller anden privat pensionsopsparing, siger John Jensen.

Finder regeringen sit flertal for den tidligere pension til nedslidte grupper, forventer den, at der i 2022 vil være 38.000, der er berettiget til at søge den.

Dette tal vil frem til 2025 stige til 49.000, hvor forventningen er, at ordningen vil koste statskassen omkring tre milliarder kroner om året.

/ritzau/