Johan Moesgaard: Tre EU-nytårsraketter, du skal lægge mærke til
OM KORT TID FLYVER nytårsraketter ind over den europæiske nattehimmel og markerer, at et nyt årti begynder på kontinentet. 2019 bragte os et nyt Europa-Parlament og en ny Europa-Kommission, som i 2020 for alvor skal i arbejdstøjet med ny lovgivning. For at blive i nytårsmetaforen skal der altså sendes en række nye raketter afsted, som kommer til at få indflydelse på danskernes hverdag.
LÆS OGSÅ: Johan Moesgaard: Ny kommissær for beskæftigelse skal lære om vores model
Lad os begynde med vores egen kommissær, Margrethe Vestager. Hun er sat i spidsen for en europæisk industristrategi og en strategi for kunstig intelligens. Når det gælder forskning og teknologi, halter Europa desværre efter vores konkurrenter som Kina og USA. Tal fra Tænketanken Europa viser, at på området for kunstig intelligens udgør alene de private investeringer i Europa under en tiendedel af USA's og cirka en fjerdedel af investeringerne i Kina. Det får selvfølgelig konsekvenser for danske og europæiske arbejdspladser. Hvis andre kontinenter end Europa er i front på teknologi og på forskning, så er der en risiko for, at mange arbejdspladser rykker østpå eller vestpå.
En lovbestemt minimumsløn kan nemlig i værste fald blive et lønloft (eller en maksimumløn), som det er sket for millioner af lønmodtagere over hele verden
Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal
Derfor er Vestagers nytårsraket en ganske avanceret én af slagsen – og hvis hun får held med at sende den op, så kan den blive én af dem, der giver et stort bifald ude på danske arbejdspladser. Ikke mindst blandt industriens ansatte.
I 2020 BLIVER sagen om en lovbestemt EU-minimumsløn også sprængfarlig. Beskæftigelseskommissæren, Nicolas Schmitt, har foreslået at indføre en EU-minimumsløn ved lov – og lovet, at den skal respektere nationale arbejdsmarkedsmodeller. På trods af kommissærens gode intentioner, ser det ud til at blive en meget svær øvelse – i hvert fald hvis man spørger landets fremmeste jurister. En lovbestemt minimumsløn kan nemlig i værste fald blive et lønloft (eller en maksimumløn), som det er sket for millioner af lønmodtagere over hele verden. Ligesom den kan skade den høje danske organisationsgrad blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. Det kan blive rigtig slemt for danske lønmodtagere i værste fald. Derfor kan Schmitts nytårsraket godt ende med at blive en gevaldig fuser. Så her skal de danske beslutningstagere altså i den grad have sikkerhedsbrillerne på. Ender det med, at raketten alligevel ikke bliver sendt til vejrs, skal kommissæren i hvert fald ikke høre et ondt ord herfra.
LÆS OGSÅ: Cevea-direktør Per Michael Jespersen: Jeg tror på det store politiske gennembrud i 20’erne
ENDELIG ER DER også for eksempel handelsaftalen med Sydamerika. Franske og irske bønder har kaldt det for en farlig aftale, fordi de blandt andet frygter for mere konkurrencedygtige producenter i for eksempel Brasilien og Argentina. Omvendt kan aftalen skabe tusindvis af arbejdspladser her til lands, give billigere varer for forbrugerne og øge den danske eksport af for eksempel vindmøller og grøn teknologi. Selvom nogle bønder kalder det for en farlig nytårsraket, er der altså god grund til at sende den til vejrs alligevel – i hvert fald hvis man er interesseret i at skabe danske arbejdspladser. Der er, med andre ord, både potentiale for rigtig flot nytårsskyts fra EU-systemet og risiko for en enkelt fuser, når nytåret skydes ind om ganske kort tid.