Jøn P: Pedel, det kan enhver da finde ud af

29. jan 2013, 11:06
Jøn Petersen har været pedel på en skole i 28 år. Nu undrer han sig over, at kommunen mener, at hvem som helst kan udføre hans arbejde

I første 25 år Jøn Petersen passede Tingbakkeskolen, var der kun ham og hans pedel-kollega. Sådan er det ikke længere. Nu er de fire i kafferummet.

De sidste tre år er der også kommet en ansat i løntilskud og en elev fra et kommunalt projekt for unge, som har haft svært ved at finde den rette hylde.

"Det er jo hos os, man kan placere nogen. Kommunen har udliciteret rengøringen og de grønne områder, så efterhånden er der kun os og et enkelt plejehjem tilbage, og de har også mange i løntilskud," siger Jøn Petersen.

Før han begyndte, var han mekaniker og aktiv i idrætsforeningen og selvbygger, så da han var træt af at skrue i biler, slog han kontakten med børnene sammen med sin håndværkerbaggrund og blev pedel. I dag er han teknisk serviceleder.

I dag findes der også en uddannelse som ejendomsservice tekniker. Det tager tre år og tre måneder. Det kan Jøn Petersen godt forstå. Idéen om, at pedeller er nogen, der flytter rundt på stole, fejer i skolegården og holder styr på alle nøglerne, holder ikke længere.

Det tager to år, før man kan tage en skole selv

"Der er sket meget teknologisk siden. Vi har elektronisk nøglesystem, pillefyr, automatisk varmeovervågning, ventilationssystemer og meget andet. Jeg vil sige, at det tager to år, før man kan styre en skole selv," siger han.

Men sådan ser det ikke ud til, at kommunerne tænker. I 77 af de 98 kommuner er mere end hver tredje på teknisk serviceområdet ansat i løntilskud, fleksjob, seniorjob eller andre sociale ordninger.

"Det ser ud til, at de tænker, at enhver, der kommer ind fra landevejen, kan finde ud af mit arbejde. Det er meget underligt," siger han.

Udover at det er underligt, er det også tidskrævende. I de første måneder skal løntilskudsansatte lære at finde rundt, og skal sættes ind i de mange ting, pedellerne laver. Og selv om de løntilskudsansatte kan være der seks til 12 måneder, så forsvinder en del før, fordi de får job eller bare vil noget andet.

"Nogle dropper ud efter de først tre måneder, og det er den mest belastede periode, hvor de ikke rigtig kan lave noget endnu. Så begynder det forfra. Det tager jo tid alt sammen. Der skal være en balance mellem, hvad de kan lave og hvor lang tid, vi bruger på det. Det skal de vide på kommunen."

Vi kan ikke magte mere

Jøn Petersens grænse går ved en ekstraordinært ansat per to fastansatte.

"Vi kan ikke rumme eller magte mere, og arbejdet skal også være meningsfuldt. Ellers bliver det noget med, at de skal gå og feje hver dag, uden der er behov for det," siger han.

Ud over sin egen hverdag planlægger han nu også både elevens og løntilskudsmedarbejderens arbejde.

"Hver dag skal man lige tænke tanken i gennem, hvad man nu skal sætte vedkommende til i morgen."

Men Jøn Petersen mener, skolen er glade for de ekstra hænder. Lysstofrørerne bliver nok skiftet lidt hurtigere, og der bliver nok fejet lidt mere. Men han vil ikke være med til, at de ekstra erstatter de fastansatte.

"Jeg er blevet upopulær i kommunen, fordi jeg er fællestillidsmand, og jeg har sagt, at de skoler, hvor kommunen ikke har genbesat stillingerne, når nogen af de faste stoppede, der skal de ikke sende løntilskudsfolk. Det kunne de ellers godt tænke sig. Men jeg siger, de skal genbesætte først," siger Jøn Petersen.