Kaare
Kaare Danielsen er direktør i Jobindex. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Dansk gigant bygger job-robot: Kan forhindre aldersdiskrimination

2. okt 2020, 06:00
Kan algoritmer modvirke aldersdiskrimination i ansættelser? Ja, mener Jobindex' direktør Kaare Danielsen, der netop har fået millionstøtte til at udvikle en jobrobot i samarbejde med to universiteter.

En 'robot', der skal perfektionere matchet mellem ansøger og virksomhed uden menneskelige fordomme, bliver snart udviklet i Danmark.

Projektet starter op her i efteråret, og bag står landets største jobportal, Jobindex, i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet. 

LÆS OGSÅ: Kendt HR-firma: Halvdelen af arbejdsgiverne foretrækker bestemte aldersgrupper

- Vores håb er, at vi kan lave et program, der kan foreslå flere kandidater udover dem, vores rekrutteringskonsulenter finder. Algoritmen skal finde de gyldne match, et menneske overser, siger Kaare Danielsen, der er direktør i Jobindex.

Ansættelsesprogrammet skal baseres på kunstig intelligens.

Netop den type teknologisk løsning blev foreslået af Morten Ballisager, stifter af den anerkendte HR-virksomhed Ballisager, da A4 Arbejdsliv forleden spurgte ham, hvordan man løser problemet med seniordiskrimination på det danske arbejdsmarked.

Program kan hjælpe seniorer uden om fordomme

Kaare Danielsen kan godt genkende billedet af, at ældre kan blive fravalgt på grund af deres alder i visse dele af rekrutteringsbranchen. Han tror, at netop Jobindex' 'jobrobot' kan være med til at bekæmpe aldersdiskrimination, når den forhåbentlig er færdig om et par år.

LÆS OGSÅ: Headhunter om aldersdiskrimination: 'Hvis de siger, de ikke har gjort det, er det løgn'

Kaare Danielsen, hvis jeg nu er 55 år gammel og er blevet fyret efter 20 år i den samme stilling - hvordan hjælper kunstig intelligens mig så med at få et nyt job?

- Hvis du i dag er senior og søger en stilling med 200 ansøgere, kan du være uheldig og blive mødt af en ung HR-konsulent, der frasorterer alle ansøgere over 50 år. Algoritmen skal til gengæld matche ansøger og virksomhed ud fra kvalifikationer, og altså helt lade være med at kigge på alder, siger direktøren.

Kan gøre ondt værre

A4 Arbejdsliv har også talt med den 65-årige økonom Frank Schubert, der sendte over 100 ansøgninger og kun var til én samtale. Han frygter tværtimod, at det faktisk vil gøre aldersdiskriminationen værre, hvis man slipper robotterne løs i rekrutteringsbranchen.

- Det er fuldstændig rigtigt, at det risikerer man, hvis ikke man gør det ordentligt, siger Kaare Danielsen og tilføjer:

- Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke bruger data, der er biased (skævvredet og forudindtaget, red.). Hvis vi bruger data fra rekrutteringskonsulenter, der har fravalgt en masse ældre ansøgere, så vil de algoritmer, som vi udvikler, jo gøre det samme. Men det kan man korrigere for. Og det er vi fuldstændig opmærksomme på. Det står også i vores ansøgning til Innovationsfonden.

LÆS OGSÅ: Frank sendte 100 ansøgninger og fik én samtale: 'Kunstig intelligens vil forstærke aldersdiskriminationen'

Men hvis algoritmen laves af data fra 100.000 jobforløb og den lærer sig selv at matche job ud fra dem, hvordan kan du så være sikker på, at den ikke kopierer aldersdiskrimination fra de 100.000 forløb?

- Fidusen er, at det er en computer, hvor man kan analysere, hvad der foregår og hvordan algoritmen fungerer - og se, om eksempelvis alder gør nogen forskel. Og så kan man pille det ud af ligningen, siger Jobindex' direktør.

Man kan indstille maskinen, ikke mennesket

Kaare Danielsen fremhæver, at en 'jobrobot' faktisk har en fordel fremfor et levende menneske, fordi man kan identifcere de mønstre, den arbejder ud fra - og slå dem til eller fra.

Det er sværere med en menneskelig rekrutteringskonsulent, som måske aldersdiskriminerer ubevidst.

- Folk siger jo, at de ikke sorterer efter alder, men der kan være nogen, der har en tendens til at gøre det uden at være klar over det. Men du kan ikke kigge ind i hovedet på mennesker og slå noget fra, slet ikke hvis de ikke selv er klar over, at det sker, siger Kaare Danielsen.

Jobindex-bossen er dog tilbageholdende med at love, at job-algoritmen helt vil udrydde aldersdiskrimination.

- Spørgsmålet er, om det helt løser problemet, for man risikerer stadig, at folk bliver sorteret fra i anden omgang. Men det er et fremskridt, at man ikke er udelukket helt fra starten, siger Kaare Danielsen.

Økonomen Frank Schubert, der fortæller om selv at blive fyret og være jobsøgende på den anden side af 60, er af en helt anden opfattelse end Kaare Danielsen. Han peger på erfaringer fra USA og frygter at algoritmerne kun gør ondt værre. Det kan du læse her:

LÆS OGSÅ: Frank sendte 100 ansøgninger og fik én samtale: 'Kunstig intelligens vil forstærke aldersdiskriminationen'

Sådan vil Jobindex' robot skabe perfekte jobmatch

'Jobrobotten' skal styres af en algoritme - et slags program, der kan udføre en bestemt opgave. I dette tilfælde at finde det perfekte jobmatch.

Algoritmen skal uddanne sig selv ved at tage ved lære af en enorm mængde eksempler, som man fodrer den med. Det kaldes 'maskinlæring'.

Nøglen er unikke data fra de omtrent 100.000 stillinger, som Jobindex’ jobkonsulenter har matchet manuelt over de sidste 10 år. Dem skal forskerne bruge til at give systemet viden om, hvilke personlige egenskaber og faglige evner, der passer bedst til hvilke stillinger.

- Det er altså baseret på en menneskelig rekrutteringskonsulent, der har været inde og søge i CV-databasen og vurderet, at kandidaten passede til stillingen, og vi har tilbagemeldinger fra kandidaterne, der selv har angivet, om de ville søge stillingen eller ej. Det har givet os en kæmpe mængde data, siger direktør Kaare Danielsen.

- Systemet bliver bygget på den samme slags algoritme, som Netflix og Spotify bruger til at anbefale dig nye film eller ny musik på baggrund af dit tidligere forbrugsmønster. Ved at kigge på jobhistorik, bopæl og personlige præferencer for arbejdspladskultur vil den kunne skræddersy sine anbefalinger af job til dig, siger lektor ved Aalborg Universitet, Toine Bogers.

Den officielle titel på projektet er 'Using Machine Learning for Personalized and Persuasive Job Recommendation' og bliver støttet af Innovationsfonden med knap 7,1 millioner kroner over tre år.

Kilde: Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Jobindex