Jobhjælp: Er det din kommune, der dumper?

9. sep 2013
Nye tal viser, at de arbejdsløse i Syddjurs og Ballerup får en ringere service end borgerne i landets øvrige kommuner. To af klassens dukse er Billund og Dragør.

Arbejdsløse i kommunerne Syddjurs og Ballerup er på passiv forsørgelse længere, end de ville være, hvis de boede i en anden kommune.

De to kommuners serviceniveau i beskæftigelsessystemet får dumpekarakterer i en ny undersøgelser fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Her har man målt service og produktivitet på en række områder i landets 94 kommuner, og målingen afslører, at der er stor forskel på kommunernes evne til at få folk i job.

"Tallene viser, at borgerne i de kommuner, der får de laveste karakterer, går længere på passiv forsørgelse end forventet statistisk," siger Kurt Houlberg, programchef i KORA.

Se, hvor på listen din kommune ligger her.

Han forklarer, at der i undersøgelsen er taget højde for den lokale befolkningssammensætning og de lokale arbejdsmarkedsforhold.

Målt på det gennemsnitlige antal dage på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller permanente ydelser på et år havner kommuner som Billund og Dragør i toppen, mens Syddjurs og Ballerup ligger helt i bund.

Hullet i osten

På en skala fra 0,0 til 1,0  får Syddjurs karakteren 0,67, mens Ballerup lander på 0,70.

"Du kunne da også lige finde det eneste hul, der var i osten," siger Kirstine Bille (SF), borgmester i Syddjurs Kommune, da Avisen.dk ringer til hende.

Hun henviser til, at kommunen klarer sig bedre på områder som ældrepleje og folkeskole.

SF'eren har svært ved at forklare, hvorfor Syddjurs ligger på sidstepladsen blandt alle landets kommuner, når det kommer til at få kommunens borgere i arbejde.

"Det kan jeg ikke svare på. Det har jeg ikke forsket i, siden rapporten kom," siger hun.

Overrasker det dig?

"Ja, det gør det da i høj grad. Når jeg ved, at vi i øvrigt er en veldrevet og effektiv organisation, så overrasker det mig da, at vi ligger lavt. Men jeg ved, at afdelingen konstant arbejder på at forbedre både dens produktivitet og dens service."

Fortidens flottenheimere

I Ballerup Kommune var borgmester Jesper Würtzen forberedt på, at kommunen ville ligge og rode rundt i bunden af listen. Han erkender, at det ikke er rart at ligge blandt de dårligste, men skyder skylden på fortidens flottenheimer-mentalitet.

"I Ballerup Kommune har vi mange førtidspensionister, og det er svært at trække dem tilbage i beskæftigelse. I 00'erne var kulturen sådan i kommunen, at vi var for flinke til at tilkende vores borgere førtidspension," forklarer han.

Borgmesteren mener, at kommunen har gjort en stor indsats på sygedagpengeområdet. Han oplyser, at kommunen har oplevet et fald i antalllet af borgere, der er syge i mere end 52 uger, fra 133 til 58.

"Vi ligger ikke på den lade side," siger Jesper Würtzen og uddyber:

"Beskæftigelsen er et af de områder, hvor vi har meget store ambitioner. Beskæftigelsesministeren bor jo også i kommunen, og hun er medlem af samme parti som borgmesteren, så det ligger os begge to meget på sinde."

Svagheden ved tallene

Kurt Houlberg fra KORA er en af de fire forskere bag rapporten. Han erkender, at tallene ikke siger noget om borgernes generelle tilfredshed med kommunens jobindsats.

"Det kan godt være, at Syddjurs Kommune har nogle særlige lokale arbejdsmarkeds-udfordringer eller for eksempel har prioriteret indsatsen for langvarigt syge for at sikre, at de på sigt får et bedre liv og en bedre funktionsduelighed. Vi kan bare ikke se det i tallene," siger forskeren.

Top fem fra bunden

 

De fem kommuner, der ifølge forskere har det laveste serviceniveau inden for beskæftigelse herhjemme, er:

 

1. Syddjurs 0,67

2. Ballerup 0,70

3. Ikast-Brande 0,73

4. Kerteminde 0,73

5. Odder 0,74


De ti kommuner, der lige nu er landets bedste i forhold til at få folk hurtigt i job, er:

 

1. Billund 1,00

2. Dragør 1,00

3. Helsingør 1,00

4. Ishøj 1,00

5. Lemvig 1,00

6. Lolland 1,00

7. Skive 1,00

8. Slagelse 1,00

9. Vallensbæk 1,00

10. Varde 1,00

 

Kilde: KORA's notat om kommunal benchmarking