Regeringens Seniortænketank mener, at der kan være en urimelig aldersbestemt forskelsbehandling af de ledige. Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix (arkiv)

Jobcentrets råd til ledige Pia: Gå på efterløn

2. jan, 14:47
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil tage en "alvorlig snak" med kommunerne om håndteringen af ledige seniorer.

"Skulle du ikke bare gå på efterløn, Pia?" Den opfordring fik Pia Jensen pludselig fra sin sagsbehandler ved et møde på jobcentret.

LÆS OGSÅ: Ekspert om prins Joachims fremtid: Han er jokeren i kongespillet

Den 61-årige Pia Jensen kunne ikke finde en grimasse, der kunne passe, men fortæller til Politiken, at "det er, som om jobcentret antager, at vi ledige er sådan lidt lade og dovne og ikke rigtig gider arbejde".

Hun er uddannet cand.polit. og har været uden arbejde, siden hun i maj mistede jobbet efter 30 år i en række statslige departementer, styrelser og direktorater.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Hun fortæller til avisen, at hun kun har været til ét møde, hvor der var mulighed for at tale med en arbejdsgiver.

- Til gengæld bruger jobcentret masser af tid på at kontrollere, om vi nu også sender de ansøgninger, vi skal, siger Pia Jensen til Politiken.

LÆS OGSÅ: Butikskæde lider stort milliontab

Mandag fortalte Politiken, at ledige seniorer ofte får en mindre effektiv aktiveringsindsats i jobcentrene end andre ledige.

Blandt andet får de færre tilbud om job end de yngre årgange, lyder kritikken fra regeringens Seniortænketank, der mener, det ligner en urimelig aldersbestemt forskelsbehandling af de ledige.

Den kritik har formanden for Kommunernes Landsforenings borgerservice- og arbejdsmarkedsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), taget til sig.

Han siger til Politiken, at der skal frigøres nogle flere ressourcer i jobcentrene, så der vil blive brugt mindre tid på administration og kontrol og mere tid på borgerne.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger til avisen, at han vil tage en "alvorlig snak" med kommunerne om problemet.

- For det er dem, der har ansvaret for det arbejde, det foregår på jobcentrene, siger ministeren til Politiken.

LÆS OGSÅ: Pia K langer ud efter profil: - Jeg er bare så træt af hende