Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Positiv udvikling: Færre ansatte på jobcentre oplever chikane og trusler

24. jan, 09:30
Færre ansatte i landets jobcentre oplever chikane og nedladende kommentarer fra borgerne, viser ny rundspørge. Forebyggelse har virket, men antallet af ansatte, der oplever digital chikane, er fortsat alt for højt, mener næstformand i HK Kommunal.

'Jeg ved, hvor du bor!' 'Racist!' 'Dumme kælling!'

Det fyger med ukvemsord og trusler fra borgerne mod de ansatte i landets jobcentre, som må stå model til lidt af hvert, mens de passer deres arbejde.

Men selvom chikanen fortsat er omfattende, oplever færre sagsbehandlere og jobkonsulenter chikane fra de borgere, de er sat i verden for at hjælpe, sammenlignet med situationen i 2017.

LÆS OGSÅ: Jobcenteransat: 'Trusler og chikane sker mere i dag end tidligere'

Det viser en ny rundspørge blandt HK-medlemmer ansat på landets jobcentre.

I 2017 havde 54 procent af HK-medlemmerne i jobcentrene været udsat for nedladende eller ubehagelige bemærkninger fra borgerne det seneste år, men i november 2019 var det tal faldet til 41 procent.

Tilsvarende oplevede 24 procent i 2017, at trusler fra borgerne var blevet et større problem det seneste år, men i november 2019 havde kun 13 procent den samme opfattelse.

Artiklen fortsætter under grafikken

Forebyggelse virker

Kommunerne har i dag et større fokus på at forebygge og håndtere chikanen, når den opstår, og derfor bevæger udviklingen sig i en positiv retning, mener Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal.

- Der er en tendens til, at det går bedre mange steder. Men der er stadig alt for store problemer med digital chikane, vold og trusler, som der skal tages hånd om, siger Mads Samsing.

Også Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, mener, at det går fremad med arbejdsmiljøet på jobcentrene.

- Jeg glæder mig over, at færre medarbejdere oplever at blive udsat for vold eller verbale trusler. Den positive udvikling ser jeg som et resultat af, at man i jobcentrene har arbejdet målrettet med problemet, og at man har gjort en aktiv indsats for at forebygge, at sådanne episoder finder sted.

- I langt de fleste jobcentre har man aftalt faste retningslinjer for, hvordan man håndterer vold, trusler og chikane. De retningslinjer ser ud til at virke, og vi kan kun anbefale, at de bliver fulgt, lyder det fra Michael Ziegler i en skriftlig kommentar.

Mads Samsing er enig med Michael Ziegler. Mange kommuner har indført klare voldspolitikker i jobcentrene, mener næstformanden i HK Kommunal.

Klar voldspolitik i Svendborg

I Svendborg Kommune tog man i 2015 skeen i den anden hånd og indførte en decideret voldspolitik. Den indebærer blandt andet, at der altid er to sagsbehandlere til stede ved møde med borgere, der udviser en truende og voldelig adfærd.

Derudover kan de ansatte benytte overfaldsalarmer i de rum, hvor de har samtaler med borgerne, så rådhusbetjentene altid kan kontaktes, hvis der skulle opstå ubehagelige episoder.

LÆS OGSÅ: Jobcentre opruster sikkerheden: Alarmer, flugtveje og samtaler på politistationen

Kommunen har blandt andet indført en nultolerance over for psykisk vold.

- Hvis det er en telefonsamtale, kan den ansatte lægge røret på. Hvis det er en personlig samtale, kan den ansatte vise borgeren ud eller – hvis der er behov for det – kalde på vagten. Så må vi tage samtalen en anden dag, siger Jette Lynge, der er kontrolmedarbejder i Svendborg Kommunes jobcenter. 

Ifølge Mads Samsing har flere kommuner fået øjnene op for, at det er nødvendigt at polstre jobcentrene bedre.

- Der er ingen tvivl om, at mange kommuner har sat ind med investeringsstrategier, der har hjulpet på arbejdsmiljøet. Flere kommuner har investeret økonomisk i jobcentrene, og det betyder færre sager per sagsbehandler, hvilket betyder, at den enkelte sagsbehandler har fået mere tid til den enkelte borger og dermed også får mere tid til at etablere en god relation til borgeren, siger Mads Samsing.

Fortsat store problemer med digital chikane

Men alt er ikke fryd og gammen. Der er fortsat mange sagsbehandlere, der oplever digital chikane på sociale medier fra borgere, som er stærkt utilfredse med deres forløb i jobcentret.

I HK-rundspørgen fra 2019 svarer 34 procent af de adspurgte medlemmer, at de eller en kollega én eller flere gange har oplevet at blive hængt ud med navns nævnelse på et socialt medie, i et læserbrev eller andre steder i det offentlige rum.

Jeg glæder mig over, at færre medarbejdere oplever at blive udsat for vold eller verbale trusler. Den positive udvikling ser jeg som et resultat af, at man i jobcentrene har arbejdet målrettet med problemet, og at man har gjort en aktiv indsats for at forebygge, at sådanne episoder finder sted
Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg

Dykker man ned i de kommentarer, som HK-medlemmerne har haft mulighed for at komme med i rundspørgen, er der flere grelle eksempler på internetchikane.

En skriver:

'Jeg har set en af mine kolleger blive hængt ud på Facebook med navns nævnelse. Derudover er en borger på vej ud jobcentret gået ind på min kollegas kontor og taget et billede af hende.'

En anden skriver:

'Jeg mener at kende til en enkelt sag, hvor en af mine kolleger brev 'hængt ud' i en lukket gruppe på Facebook.'

En tredje mener slet og ret:

'Facebook og facebookkrigerne er virkelig noget, fanden har skabt!'

'Jeg kommer og fanger dig'

Når man læser i Arbejdstilsynets tilsynsreaktioner, er der stadig sorte skyer over arbejdsmiljøet i jobcentrene.

A4 Arbejdsmiljø har fået indsigt i alle Arbejdstilsynets tilsynsreaktioner om psykisk arbejdsmiljø givet til landets jobcentre i perioden 1. januar 2017 til medio juni 2019. Mange af reaktionerne handler om trusler om vold og truende adfærd fra borgere rettet mod sagsbehandlere.

Nogle gange bliver debatten om kommunalt ansatte mere hadsk end debatten om udlændingepolitik, og det siger ikke så lidt
Mads Samsing, næstformand, HK Kommunal

Integrationsenheden i Jobcenter Norddjurs, der arbejder med at få flygtninge i beskæftigelse, modtog i juni 2018 et påbud om vold og truende adfærd mod de ansatte. 

Medarbejdere i det østjyske jobcenter oplyste i den forbindelse, at 'en borger gentagne gange har været truende mod en ansat, skrevet mails og sendt op mod 10-20 sms’er om dagen, og borgeren har blandt andet sagt til den ansatte ’jeg kommer og fanger dig’, og ’jeg er din kæreste’. Den ansatte blev meget bange for borgeren.'

Øksetrussel førte til dom

Truslerne finder ikke kun sted bag en skærm. I begyndelsen af januar i år blev en 49-årig mand ved byretten i Holbæk idømt fire måneders fængsel for at true personalet med en økse i et jobcenter i Odsherred Kommune i oktober 2018. En 41-årig medgerningsmand blev ved samme lejlighed idømt en behandlingsdom.

Eksemplet understreger, at der kan gøres mere for at komme problemet til livs, mener Mads Samsing.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge. Vi skal håndtere det, når det opstår, og vi skal tage hånd om medarbejderne og deres kolleger, når der sker noget. Meget kan vi komme til livs, men ikke alt, siger han og fortsætter:

- Nogle gange bliver debatten om kommunalt ansatte mere hadsk end debatten om udlændingepolitik, og det siger ikke så lidt.

I KL appellerer man til, at alle jobcentre får faste retningslinjer for, hvordan man håndterer vold og chikane.

- Det kan ikke understreges nok, at vi hverken skal eller vil acceptere vold, trusler eller anden form for chikane af vores medarbejdere i jobcentrene, mener Michael Ziegler.

HK-medlemmer, der er ansat i landets jobcentre, arbejder blandt andet som sagsbehandlere eller virksomhedskonsulenter, der besøger praktiksteder, hvor borgere er i praktik. Samlet set er 8.000 af HK Kommunals medlemmer ansat på beskæftigelsesområdet, heraf 6.700 i jobcentrene. 1.667 af dem har deltaget i rundspørgen. 

Dansk Socialrådgiverforening har ligeledes mange medlemmer ansat i landets jobcentre. En FTF-undersøgelse i 2018 viste, at 35 procent af socialrådgiverne har været udsat for trusler i forbindelse med deres arbejde inden for det seneste år.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her