Joachim B: Hvis folk kendte sandheden ...

10. jan 2014, 15:00
Gider man at arbejde, hvis det ikke kan betale sig?

Mere end 16.000 danskere har et arbejder, selvom de i virkeligeheden ville få mere ud af at blive hjemme, skriver BT.

Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Dermed burde myten om den dovne arbejdsstyrke være død, lyder det fra AE.

”De her mennesker arbejder altså hver eneste dag, selv om de ikke får noget ud af det, og de er oven i købet parate til at køre langt for at passe jobbet. Så drop de der indirekte påstande om, at folk ikke gider arbejde. Det holder ikke. Og derfor giver det heller ikke nogen menig at skære i kontanthjælpen, dagpengene eller andre steder i det sociale sikkerhedsnet, for problemet er minimalt, det viser tallene, og man risikerer at ramme en hel masse andre mennesker, der har hårdt brug for hjælpen,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til BT.

Men det er først og fremmest, fordi de ikke ved, at de kunne få mere ved at blive hjemme, mener Joachim B. Olsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance.

”Hvis man hæver befordringsfradraget, så sænker man statens indtægter. Hvis man sænker overførselsindkomsterne, så sparer man på statens udgifter. Det er en af forskellene på at være venstreorienteret og højreorienteret. Jeg synes, det er skide usympatisk, at dem, der yder en indsats i samfundet, ikke får noget ud af det,” siger han til BT.