Jesus The King bag tremmer

23. okt 2008
En af Mexicos helt store narkobaroner, kendt som Jesus The King Zambada, er anholdt i en stor aktion mod narkosmuglere i Mexico.

 

16 medlemmer af narkokartellet Sinaloa, der styrer store dele af narkomarkedet i Mellemamerika, er blevet anholdt.

Efter en storstillet aktion, hvor det kom til skudveksling mellem politiet og narkogangsterne, lykkedes det det mexicanske politi at anholde narkosmuglerne.

Blandt de anholdte var Jesus 'The King' Zambada, som skulle være en af hovedmændene bag kartellets aktiviteter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Han er en af de vigtigste importører af kokain og methamfetamin(et nyere og meget farligt stof, red.) i Mexico fra Sydamerika," siger Marisela Morales, der er chef for anklagemyndighedens afdeling for organiseret kriminalitet, ifølge CNN.

'The King' er bror til Ismael "El Mayo" Zambada, der er den øverste chef for Sinaloa kartellet sammen med Mexicos mest eftersøgte mand, Joaquin Guzman.

/Newspaq/

faktaboks