Anders Nikolaisen har været administrerende direktør i Jensens Bøfhus siden den 1. januar 2019. Foto: PR-foto

Jensens Bøfhus-direktør: '3F's svinestreg fik 200 mennesker fyret'

30. okt 2020, 06:00
Jensens Bøfhus er tilhængere af den danske model, men overenskomsterne i restaurationsbranchen skal have et serviceeftersyn, før det giver mening for arbejdsgiverne. Det mener administrerende direktør Anders Nikolaisen. Han kalder 3F's ageren i forløbet for 'uanstændigt'.

Striden mellem en af Danmarks største restaurantkæder, Jensens Bøfhus, og landets største fagforening, 3F, har nu varet mere end et halvt år, siden forhandlingerne brød sammen i starten af året.

Konflikten gik fra gløder til fuld flamme i starten af marts, da Jensens Bøfhus varslede lockout for at frigøre sig af overenskomsten med 3F.

LÆS OGSÅ: Jensens Bøfhus fyrer 250 ansatte

Kort efter lukkede coronapandemien alle landets restauranter ned, og bøfkædens direktør Anders Nikolaisen måtte - stik imod sit løfte - afskedige omkring 200 medarbejdere i april. 

Det er dog ikke corona, han giver skylden for fyringerne. Tværtimod hviler det ansvar på 3F, mener direktøren.

Anders Nikolaisen, hvordan kan det være 3F's skyld, at du fyrede flere hundrede ansatte?

- Under coronakrisen skabte 3F en blokade og varslede strejke, vel vidende at regeringen vil nægte kompensation til virksomheder under konflikt. Uden deres konfliktvarsel, havde vi kunnet få lønkompensation ligesom de fleste andre virksomheder – med eller uden overenskomst, siger direktøren til A4 Arbejdsliv.

Blokade to dage efter lockout

Jensens Bøfhus' egen lockout varede to uger og sluttede den 5. april. To dage senere varslede 3F konflikt mod bøfkæden. Den manglende kompensation er den direkte årsag til, at man blev nødt til at fyre de mange medarbejdere, siger direktøren.

- Det er en svinestreg. Specielt i betragtning af, at jeg under en samtale med en af 3F's forhandlingssekretærer i forløbet op til bliver gjort opmærksom på, at det forholdt sig sådan. De har altså udmærket været klar over, hvad der ville ske, når de varslede den konflikt, siger Anders Nikolaisen.

Forhandlingssekretær ved 3F Privat Service, Hotel og Restauration (PSHR), Peter Lykke Nielsen, forsvarer blokaden.

- Det er rigtigt, at konsekvensen af en konflikt på en virksomhed er, at man ikke kan få støtte fra den offentlige fælleskasse. Det er måske lidt barskt at sige, men det er jo sådan, det er, siger han.

- Vores medlemmer kunne jo heller ikke komme på dagpenge under lockouten, for det havde været offentlig støtte til vores medlemmer under en konflikt. Den udgift samlede vi op og betalte af vores strejkekasse. Så ville det da være mærkeligt, at en arbejdsgiver skulle have ret til fællesskabets midler under konflikt, når vores medlemmer ikke har, tilføjer forhandlingssekretæren.

LÆS OGSÅ: Bøfkonge møder fagbevægelsen i Arbejdsretten

Anders Nikolaisen, er det ikke fair nok, at fagforeningen bruger lovlige kampskridt? Det er vel en del af den danske model, at de bruger, hvad de har i værktøjskassen, ligesom du brugte lockouten?

- Jo, selvfølgelig. Men jeg synes ikke, det er fair, at de forsøger at tegne et billede i offentligheden af, at jeg har iværksat en lockout under corona. Lockouten var varslet inden corona og er i øvrigt et skridt, man bliver nødt til at tage, når man er nået dertil uden at blive enige, siger direktøren og tilføjer:

- Det andet er, at de behændigt har undgået at fortælle, at de selv har iværksat en blokade under corona. Jeg synes, det overskrider grænsen for almindelig anstændighed.

Peter Lykke Nielsen, I var vel vidende om, at jeres konflikt ville koste Jensens Bøfhus muligheden for lønkompensation. Hvorfor gjorde I det så alligevel?

- Det gjorde hans egen lockout jo også. Selvom den var varslet, inden landet lukkede ned, kunne han jo bare have ladet være med at gennemføre den, siger forhandlingssekretæren. Han understreger, at der kun var tale om en arbejdskraftblokade, og at man udskød andre tiltag som eksempelvis strejke og sympatikonflikt.

Men kunne I ikke bare have ventet med jeres blokade?

- Så skulle vi indrette os, når han ikke selv ville trække sit lockoutvarsel tilbage? Vi gjorde det her alene for at sikre, at ingen arbejdsløse 3F’ere ville blive anvist arbejde af jobcentret på en virksomhed, der ikke vil have en 3F-overenskomst. Det ville jo være grotesk. Man kan jo ikke sige nej uden at miste sine dagpenge, siger Peter Lykke Nielsen.

'Tilbud om udsættelse er løgn'

Peter Lykke Nielsen har fortalt til flere medier, at 3F tilbød en udvej: En to måneders udsættelse på konflikten, så den netop ikke skulle gå ud over muligheden for at modtage kompensation. 

- Det var simpelthen et forsøg på at udskyde det, så vi kunne tage arbejdskampen på mere normale vilkår – uden coronakrise, siger han.

A4 Arbejdsliv har spurgt Anders Nikolaisen, hvorfor han ikke tog imod tilbuddet.

- Jeg har ikke kendskab til det tilbud. 3F har heller ikke været i stand til at dokumentere, at de har fremsat det tilbud, siger Anders Nikolaisen.

Det kan 3F vel ikke dokumentere, eftersom det var et mundtligt tilbud under et fortroligt møde i Forligsinstitutionen?

- Jeg kan jo netop heller ikke referere, hvad der er sket under møder i forligsinstitutionen. Men til gengæld kan jeg sige, at dét der ikke er sket på et møde.

Så når 3F er ude at sige, at fyringerne kunne have været undgået, hvis du bare havde taget imod tilbuddet, så lyver de?

- Ja. Det var et uprofessionelt og uværdigt forløb, siger direktøren.

- Det ville jeg også sige, hvis jeg var ham. Men nu er det mig, der har givet ham tilbuddet, så jeg ved, han har fået det, svarer Peter Lykke Nielsen.

Direktør er tilhænger af den danske model

Jensens Bøfhus’ manøvre er blandt andet blevet kaldt for 'et struktureret angreb på det organiserede arbejdsmarked', som Morten Ryom, formanden for 3F Ungdom sagde til A4 Arbejdsliv i torsdags.

Men 3F og de andre kritikeres fokus er helt forkert, for Jensens Bøfhus vil gerne have en overenskomst, siger Anders Nikolaisen:

- Vi følger jo 3F's overenskomst, mens hen imod 90 procent af branchen ikke gør. For mig betyder det, at der må være noget galt med de overenskomster, der er tilgængelige på markedet. Jeg kender flere arbejdsgivere i branchen, som egentligt gerne vil have en overenskomst, men på tidssvarende vilkår.

Anders Nikolaisen er bestemt tilhænger af den danske arbejdsmarkedsmodel, fortæller han:

- Jeg tror, man skal være en enormt stor kyniker for at sige, at den danske model ikke virker og ikke har skabt noget godt for Danmark. Men jeg synes, at den uvilje, som 3F har imod at skabe tidssvarende overenskomster, den er skæv og ærgerlig.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Baggrunden for hele striden er netop den overenskomst, som restaurant Flammen indgik i 2017. Her får alle medarbejdere den samme enhedsløn i modsætning til Jensens Bøfhus' gamle overenskomst, hvor serveringspersonalet får cirka 20 kroner mere i timen end resten af personalet. 

Opsigelsen af den gamle overenskomst er et klokkeklart forsøg på at presse tjenerne ned i løn, mener 3F.

Anders Nikolaisen fastholder til gengæld, at han ikke kommer til at tjene på de nye vilkår, da opvaskere og køkkenmedhjælpere tilsvarende får en højere timebetaling på den nye enhedsløn. For ham handler det stadig om den fleksibilitet, det giver ham i driften, når alle medarbejdere kan varetage de samme funktioner, siger han:

- Jeg forstår ikke, at man fra fagbevægelsens side ikke kan se, der er noget grundlæggende galt, når 90 procent af arbejdsgivere i en branche ikke finder en overenskomst attraktiv – og deltager i at rette op på det.

Venter på 3F's invitation til forhandlinger

Hvis skyld er det, at der er dødvande mellem jer?

- Mig bekendt har jeg ingen stående invitation til at komme tilbage til forhandlingsbordet. 3F har en konflikt med mig. Jeg har ingen konflikt med dem. Jeg tænker, at bolden må ligge på deres banehalvdel, siger Anders Nikolaisen.

Men det lyder som om, det er dig, der sætter hårdt mod hårdt med et ultimatum - du vil have lov til at kopiere Flammens overenskomst, ellers bliver der ingen forhandlinger. Er det forkert?

- Ja, det er. Jeg skal ikke nødvendigvis kopiere Flammens overenskomst. Vi har haft 10-12 forhandlingsmøder med 3F siden januar 2019 frem til februar 2020, og det er jo ikke bare 10 minutters møder. Begge parter har sat sig ned, præsenteret synspunkter og diskuteret igennem. Fra min side kan jeg bare sige, at det ikke kun er Flammens overenskomst, vi har budt ind med. Der har også været andre tanker på bordet.

Ifølge Peter Lykke Nielsen har 3F inden sommerferien sendt to breve, hvor de indbyder til nye forhandlinger uden at få svar.

- Vi er altid klar til at forhandle. Han kan bare sige til, så kommer vi. Han har vores telefonnummer, og vi dukker gerne op med kort varsel hvor som helst i landet. Vi er ikke interesserede i, at en konflikt kører længere end højst nødvendigt, siger han.

LÆS OGSÅ: Bøfkonge: Mine folk er mere McDonalds-medarbejdere end tjenere

Det er dog stadig spørgsmålet om serveringspersonalets arbejde og løn, der er den centrale tvist i parternes uenighed.

Anders Nikolaisen, hvad skal der til, før du sætter dit navn på et papir ved siden af 3F’s?

- Der skal en tidssvarende overenskomst til. Vi skal af med det grundlæggende problem, at 3F, med de meget forskellige individuelle overenskomster på Hotel- og Restaurationsområdet, skaber konkurrenceforvridende vilkår, siger Bøfhus-direktøren.

Det virker umiddelbart uforeneligt med 3F's krav til en aftale.

- Han skal anerkende, at det arbejde, der bliver udført, er tjenerarbejde. Vi er klar til at drøfte hvad som helst, hvis det kan ende konflikten. Men vi kommer ikke til at underskrive en overenskomst, der sætter folk ned i løn. Tjenerne skal have det, de altid har fået, siger Peter Lykke Nielsen.

Tidslinje over Bøfhus-konflikten

1. juli 2019: Jensens Bøfhus melder sig ud af arbejdsgiverforeningen HORESTA.

28. februar 2020: Halvandet års forhandlinger mellem Jensens Bøfhus og 3F bryder sammen. Jensen Bøfhus varsler første gang lockout af 3F's medlemmer. Varslet vil gøre, at Jensens Bøfhus helt vil frigøre sig fra overenskomst med 3F.

10. marts: Jensen Bøfhus varsler anden gang lockout.

11. marts: Statsminister Mette Frederiksen (S) lukker landet delvist og lover økonomisk støtte til berørte virksomheder.

11.-23. marts: Uenighed mellem 3F og Jensens Bøfhus om, hvorvidt 3F har tilbudt at udskyde konflikten i eksempelvis to måneder, så Jensens Bøfhus kan modtage lønkompensation. 3F hævder, at Anders Nikolaisen nægtede, men Jensens Bøfhus mener, at tilbuddet aldrig har fundet sted.

23. marts: Lockout af 24 ansatte inklusive tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten i Jensens Bøfhus begynder.

5. april: Lockouten af medarbejderne slutter.

7. april: 3F iværksætter øjeblikkelig AF-blokade og varsler strejke fra 1. juni.

14. april: Jensen Bøfhus fyrer 250 medarbejdere på grund af manglende lønkompensation, som ikke gives til virksomheder i konflikt. Ifølge Anders Nikolaisen er det praktisk talt 3F, der har fyret medarbejderne ved at konflikte to dage efter, lockouten sluttede.

15. maj: 3F trækker blokade- og strejkevarsel tilbage grundet coronakrisen.

11. september: 3F varsler igen konflikt og strejke. Ifølge Jensens Bøfhus betyder det, at fire medarbejdere, der er 3F-medlemmer, ikke møder på arbejde.

23. september: Fødevareforbundet NNF lancerer sympatikonflikt mod Jensens Bøfhus. 19 ud af 27 ansatte hos Jensens Foods er medlemmer af NNF og må fremover ikke fremstille, pakke eller håndtere produkter til Jensens Bøfhus.