Jelved hakker på Vestager

15. okt 2008
Nu tilslutter den tidligere radikale leder Marianne Jelved sig også kritikken af den nuværende radikale leder, Margrethe Vestager.

 

I en ny bog stiller hun spørgsmålstegn ved visdommen i Margrethe Vestagers udmelding i valgkampen, hvor Vestager valgte at suspendere partiets modstand mod 24-årsreglen for at bane vejen for en SR-regering.

Det ville Marianne Jelved ikke selv have gjort.

"Man kan bestemt spørge, om det var klogt, det vi gjorde under valgkampen, hvor Margrethe sagde, at det ikke var 24-årsreglen, det skulle komme an på. Men sagen var, at partiet ville noget andet end mig," skriver den tidligere partiformand ifølge Berlingske Tidende i samtalebogen 'Tro på det bedste'.

Bogen udkommer på mandag.

/Newspaq/

faktaboks