Jannik Hansen scorede to for Vancouver

26. okt 2008
En af de tre danskere i NHL Jannik Hansen viste stor styrke, da han og Vancouver Canucks i nat slog Edmonton Oilers med 63.

På hjemmebanen i Vancouver på den canadiske vestkyst lynede den 22-årige dansker to gange og slog sig dermed op på en delt førsteplads på den interne topscorerliste i klubben.

"Jannik Hansen spillede en stærk kamp. Det er godt at se, at de unge spillere griber chancen for at hjælpe os og bidrage," sagde Canucks-træner Alain Vigneault til klubbens hjemmeside efter kampen.

Vancouver har fået en blandet start på sæsonen med fire nederlag og fire sejre. Tirsdag får Jannik Hansen og co. mulighed for at sikre den femte sejr, når Boston Bruins kommer på besøg.

-Newspaq

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks