Jakob Sand Kirk: Derfor er det Arnes tur

28. jun 2020, 15:40
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Nu er det snart Arnes tur. Regeringens længe ventede tilbagetrækningsreform skulle efter sigende komme efter sommerferien. Ifølge Mandag Morgen bliver antal år på arbejdsmarkedet afgørende, så lønmodtagere med mere end 40 års arbejde får mulighed for tidligere tilbagetrækning.  

Men hvorfor er det nu lige, at Arne, og andre der har arbejdet længe og hårdt, skal have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen? 

I de sidste mange år er danskerne blevet ældre. Politikerne udviste med velfærdsforliget fra 2006 rettidig omhu og aftalte, at efterløns- og pensionsalderen skal stige med befolkningens alder. Det var sund fornuft og var balanceret med aftaler om styrket seniorpension og indsats mod nedslidning. Men siden er efterlønnen stort set udfaset, og fra fagbevægelsen er der rejst kritik af, at der ikke investeres tilstrækkeligt i arbejdsmiljøet.  

Forringelserne af efterlønnen og diskussionerne om den stigende pensionsalder har i mange år været taget med et billede af den golfspillende tandlæge på nethinden. Lad os kalde ham Arnold. Arnold er sund og rask og kunne sagtens arbejde. Men han vil hellere spille golf. Så er det naturligt at tænke: Hvorfor skal vi betale Arnold for at gå der og spille golf, og endda inden folkepensionsalderen?  
Det var tanken om folk som Arnold, der bar forringelserne af efterlønnen frem i 2011. Det på trods af, at den golfspillende tandlæge på efterløn var et bluffnummer. Akademikere har kun udgjort knap 1 1/2 pct af alle på efterløn. Nu får tandlægerne store præmier (opsat folkepension og beskæftigelsespræmie) for at gøre det, de ville gøre alligevel. 

Siden er der kommet et nyt billede på banen. Nu handler det om folk som Arne. Arne kom tidligt på arbejdsmarkedet, for han læste ikke så længe som Arnold. Til gengæld har Arne snart arbejdet hårdt i 40 år. Arne er træt og slidt og vil gerne snart kunne trække sig værdigt tilbage. Og der er mange som Arne. Derfor blev Arne også en vigtig del af Socialdemokratiets valgkampagne i 2019, og tilbagetrækningsreformen blev et helt centralt løfte til danskerne.  

Arne er træt og slidt og vil gerne snart kunne trække sig værdigt tilbage. Og der er mange som Arne. 
Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver

For der er stor forskel på, hvordan danskernes arbejdsliv ser ud. Nogle kommer tidligere på arbejdsmarkedet end andre. Nogle har kortere uddannelser og arbejder hårdere end andre. Nogle er trættere og mere slidte end andre. Og disse ”nogle” er faktisk også dem, der er sygest og dør først. Derfor er det relevant at se på, hvornår de kan trække sig tilbage.   

Arne er de 40 pct. AE Rådet analyserer danskernes levevilkår og har blandt andet set på arbejderklassens vilkår. Arbejderklassen udgør over 40 pct. af befolkningen og består af faglærte og ufaglærte, der typisk arbejder som tømrere, sosu-assistenter, mekanikere, lastbilchauffører, slagteriarbejdere og i detailhandlen. AE Rådets analyser viser, at flere i arbejderklassen er syge og bliver førtidspensioneret i årene op til folketingspensionsalder end i middelklassen og overklassen.  

Analyserne viser også, at det især var arbejderklassen og dernæst middelklassen, der benyttede sig af efterlønsordningen inden forringelserne i 2011. Det betyder, at ændringerne ikke har ændret noget for overklassens tilbagetrækningsmønster, dog får de nu en bonus for ikke at trække sig tilbage før folkepensionen. Reformen var nemlig designet til at straffe tidlig tilbagetrækning, hvilket jo så især ramte arbejder- og middelklasse.  

I AE Rådets tal kan man se, at der fortsat er store forskelle i tilbagetrækningsmønstrene. Kort sagt er det sådan, at det primært er faglærte og ufaglærte arbejdere og til dels lønmodtagere i middelklassen, der gør brug af muligheden for at trække sig tidligt tilbage på efterløn. Det er ikke underligt. De har arbejdet flere år og er sygere og flere går på førtidspension op mod pensionsalderen. Men nu efterlønnen forringet og pensionsalderen skydes løbende opad. Det efterlader Arne og alle de andre, der hidtil har valgt at gå lidt tidligere, på trods af at det ikke kunne betale sig, med et ubehageligt valg. Skal de slide sig igennem de sidste år op mod pensionen, eller skal de trække sig tilbage helt uden nogen indtægt.  

 ”Men går alle så ikke på pension og spiller golf?”, kan man straks høre alle spørgsmålene. Nej, tallene viser, at dem der kan, gerne vil arbejde.
Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver

Derfor er det Arnes tur. Der er behov for, at man kan trække sig efter et slidsomt arbejdsliv. Det er kompliceret, hvordan sådan en mulighed skal skrues sammen, men ”antal år på arbejdsmarkedet” er et godt bud. ”Men går alle så ikke på pension og spiller golf?”, kan man straks høre alle spørgsmålene. Nej, tallene viser, at dem der kan, gerne vil arbejde. Desuden er det svært at forestille sig en ordning, hvor det bliver en lønfest at gå tidligere på pension. Så det vil kun være dem, der føler et reelt behov, der vil vælge den tidligere pensionsalder. 

Men ja der kommer en regning. Den må Arne så dele med Arnold og alle os andre.  

Om skribenten: 

Jakob Sand Kirk (f. 1976) har mange års erfaring i politisk ledede organisationer og virksomheder inden for fagbevægelse, arbejdsmarkedspension og den almene boligsektor.

Han er i dag selvstændig rådgiver med fokus på strategi og organisationsudvikling.