Jacob George er en god investering.

Efter 11 år som arbejdsløs har han fået et arbejde. Det skriver DR Midt og Vest.

LÆS OGSÅ: Svarer Joachim B. igen: "De har aftalt det i spin-afdelingen"

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Han er nemlig en del af en 'social investering', hvor fonde satser penge på at få Jacob George væk fra overførselsindkomst og ind på arbejdsmarkedet.

Jacob George er blevet parkeringsvagt, og nu bruger han sin hverdag på holde et vågent øje med parkeringspladserne i Aalborg.

- Det er med til at give mening til mit liv. Jeg kan få mere ud af livet, komme ud at rejse og have nogle penge på kontoen, fortæller han til DR.

Sådan har de skudt penge i Jacob

Det er to fonde, der har investeret penge i Jacob George og 119 andre psykisk sårbare: Den Sociale Kapitalfond og Den Obelske Familiefond.

Pengene går til en tredjepart; i det her tilfælde nonprofit-organisationen Fokus Folkeoplysning, der i stedet for det kommunale jobcenter får opgaven med at finde ud af, hvordan Jacob George og de andre får et arbejde.

Til gengæld skal de to fonde have et afkast betalt af kommunen, hvis forløbet hos Fokus Folkeoplysning fører til, at 60 borgere får job i løbet af tre år.

Det vil altså sige, at fondene får kontant afregning for hver uge, Jacob George har sit arbejde som parkeringsvagt.

Når en investering er en succes, er der ifølge Claus Bjørn Billehøj fra Den Sociale Kapitalfond tre vindere.

- Så vinder kommunen, den enkelte borger vinder, og det gør vi selvfølgelig også, fordi de penge, vi har investeret, begynder at give en effekt, siger han til DR.

Jacob George - han er bare glad for at være en god investering:

- Når jeg begynder at tænke over, at jeg er en investering - så er det på en rigtig god måde. At man faktisk bruger tid på mennesker i samfundet og hjælper dem videre. Det er faktisk rigtig smukt, siger han.

Jacob fik en skræddersyet hjælp

Jacob George har været på et utal af kurser i løbet af de 11 år, han har været i det kommunale system som arbejdsløs. Men det var først, da han fik skræddersyet hjælp, at der begyndte at ske noget.

Hos Fokus Folkeoplysning oplevede Jacob George, at han fik en hjælp, der tog udgangspunkt i lige præcis ham.

- Kommunen havde sendt mig i det ene og andet og tredje tilbud. Når et projekt var forbi, stod jeg bare der. Her kom jeg ind et sted, hvor jeg blev lyttet til, siger han.

Han fik en personlig rådgiver, som tog udgangspunkt i ham som menneske. Jacob George fik en hånd til at lave ansøgninger og fik hjælp til at komme ud og snakke med virksomheder. Med tiden blev han mere og mere motiveret.

- Og det hele skete hurtigt, mens jeg havde lysten og energien til at gøre det. Det hjalp mig, forklarer han.

Nonprofit-organisationen, der har hjulpet Jacob George i arbejde, griber tingene an på en anden måde, end der er tradition for i det kommunale system.

I Askov Fonden, der er én af de nonprofit-organisationer, som arbejder med at løse sociale problemer i samfundet, tror direktør Helle Øbo på, at sociale investeringer er en nøgle til forandring på socialområdet.

- Sociale investeringer kan bruges til at skabe mere økonomi og vitalitet til socialområdet. Så i stedet for at være reaktive - altså vente på, at det er gået galt -, kan vi få noget mere økonomi ind, så vi kan handle meget mere proaktivt og gøre noget ved det med det samme, siger hun til DR.

Nogle borgere vil være en dårlig investering

Tankegangen med at investere i mennesker er ny i Danmark. Men der er flere, der gør sig klar til det, og det ligger lige for, at der er stor interesse i det. Det fortæller Karsten Storgaard Bjerre, som har kortlagt området i en ph.d.-afhandling hos Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Det er en åbenlys attraktiv ide og forførende tanke, at alle kan blive gladere og rigere på denne måde, siger han til DR.

Men metoden bliver mødt med skepsis hos foreningen Bedre Psykiatri, som varetager interesser for nogle af de mennesker, som netop kan være dem, man investerer i.

- I det store regnskab vil vi ikke se forbedrede forhold for de svageste i samfundet, spår formand Knud Aarup til DR.

Han frygter, at vi med sociale investeringer vil se mange kortsigtede projekter frem for en mere helhedsorienteret indsats.

Kritikken bider ikke på Helle Øbo fra Askov Fonden. Hun er stor fortaler for sociale investeringer, for hun tror på, at forebyggende arbejde kan betyde en afgørende forskel til gavn for os alle.

- Den mindste gevinst er i virkeligheden den, investorerne får. Den største gevinst vil altid være samfundets bundlinje, siger hun.

Svært at komme i gang med at hjælpe

De første danske investeringer i mennesker har set dagens lys hos Jacob George i Aalborg og i Ballerup, hvor mennesker med autisme får målrettet hjælp.

I Herning er de undervejs med et tredje projekt med Dansk Flygtningehjælp og folk med flygtninge-/indvandrer-baggrund.

I Herning Kommune er det længe siden, de fik øjnene op for sociale investeringer. Allerede for syv år siden fik de øjnene op for, at her var en alternativ mulighed. Men det er lidt op ad bakke.

Kommunens strategiske programchef Jette Søndergaard opfordrer ministeriet til at gøre det nemmere at prøve området af for blandt andet at komme kritikerne i møde.

- Så det ikke skal være så risikofyldt. At man faktisk bliver belønnet for at prøve at gå ind i det her og få afprøvet de her ting, siger hun til DR.

For Jacob George har det betydet alverden, at han har fået en hverdag med arbejde og gode kolleger.

- Det er jeg glad for. Jeg har noget at stå op til hver dag. Det var noget af det, jeg efterspurgte i lang tid.

Drømmen om at få sig et hus er pludselig heller ikke længere umuligt. Faktisk er der udsigt til, at han kan købe et hus til sig selv om et år.

- Det er dejligt, at jeg kommer videre og kan begynde selv at designe min hverdag, siger han.