Simon Tøgern er formand for de 110.000 medlemmer i HK/Privat, HK’s største sektor. Uddannet litograf og er ikke bange for at skubbe til sine omgivelser. Han var en af de første til at bakke op om en ny hovedorganisation og arbejder for udvikling i fagbevægelsen. En moderne udgave af ’fagforening classic’.

It er historisk set et kvindefag. De første kodere og it-folk var nemlig kvinder, der programmerede IBM’s store computere og de maskiner, der blev brugt til bl.a. kodebrydning under 2. Verdenskrig. Men undervejs er der sket et skred, og i dag er der kun 24 % kvinder i it-branchen. Og det er uholdbart, når vi frem mod 2030 kigger ind i et scenarie, hvor vi kommer til at mangle 19.000 it-specialister i Danmark. Så hvordan får vi afmonteret it som ’mandefag’? Svaret er, at vi skal skrue på rigtig mange håndtag samtidig, hvis vi vil have ændret på status quo:
                                                          
For det første skal vi have mindet kvinderne om, at de hører til i faget, og at de har fuldstændig samme forudsætninger for at tilegne sig de rette kompetencer og kvalifikationer som mændene. Men det afspejles desværre ikke i uddannelsesvalget.

Derfor er det vigtigt, at den indsats starter så tidligt som muligt. I 2018 fik SAMDATA/HK udarbejdet en analyse på baggrund af en stor Epinion-undersøgelse blandt 2.154 medlemmer og 299 interviews med virksomheder. Her bliver det tydeligt, at fravalget af særligt de tekniske it-discipliner sker tidligt. Det er derfor helt centralt, at vi får løftet både interessen og disciplinernes image i både unge piger og kvinders øjne.

For det andet skal vi have sikret, at arbejdspladserne, som man kommer ud til, arbejder aktivt med arbejdsmiljø og fastholdelse. Analysen afslører nemlig også, at der, på trods af, at 67% af respondenterne fortæller, at der er gode sociale relationer på arbejdspladsen, peges på, at der kan være en hård og barsk tone, som beskrives som ’mandekultur’ og ’byggepladstone’.
Det er ikke godt nok, og jeg synes faktisk ikke, at det i 2019 er for meget at kræve af hinanden, at vi har en ordentlig tone på arbejdspladsen, så alle kan føle sig tilpas og velkomne, når de går på job. En hård tone bider nemlig både på kvinder og mænd, og med udsigt til at mangle 19.000 medarbejdere, så har vi ikke råd til, at en usund kultur blandt et mindretal forhindrer de dygtige medarbejdere m/k i at udføre deres arbejde.

Vi skal som kolleger bakke op om hinanden, så vi skubber på den positive forandring, men det siger sig selv, at det er virksomhedernes ledelse, der skal gå forrest i at sikre et ordentligt arbejdsmiljø.

På samme måde er de også nødt til at tage et klart ansvar for rekruttering, udvikling og fastholdelse, når det kommer til at få flere kvinder i it-branchen. Analysen viser nemlig også, at virksomhederne er fuldstændig enige i, at der mangler kvalificerede medarbejdere i it-branchen, og at behovet kun vil blive større i de kommende år. Man er også jævnt enige om, at en kønsdiversitet i it-stillinger er vigtigt. Men alligevel har halvdelen af virksomhederne i analysen hverken initiativer for at rekruttere eller for at fastholde kvindelige it-faglige medarbejdere. Og det er trist, for man risikerer at gå i den fælde, der så ofte bliver beskrevet: Man hyrer dem, der ligner en selv. 

Jeg siger ikke, at det er nemt at løse udfordringen med, at vi både i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne skal blive bedre til at rekruttere, motivere og fastholde kvinder i it-branchen. Hvis det var nemt, havde vi allerede gjort det.

Men vi skylder hinanden at skrue på alle de håndtag, som vi kan, og måske endda på håndtag, som vi ikke har identificeret endnu. Jeg håber i hvert fald for alles skyld, at jeg ikke 2030 igen kan skrive et indlæg, der skal indeholde ordet ’mandefag’, når det handler om IT-branchen.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]