IMG_7275
Irene Christensen er 55 år og tidligere social- og sundhedshjælper. Hun håber, hun snart aldrig skal sætte fod på et jobcenter igen. Foto: Privat

Irene sendt i arbejdsprøvning med smadrede skuldre: Græd af ydmygelse og smerte

11. dec 2020, 11:48
Irene Christensen lever med stærke smerter i begge skuldre efter en arbejdsskade som social- og sundhedshjælper. Alligevel er hun gentagne gange sendt i belastende arbejdsprøvninger, der er endt i ydmygelse.

- Jeg får ondt i maven, hver eneste gang, jeg skal op til min sagsbehandler på jobcentret. Jeg tænker ’åh nej, hvad finder de nu på?’ Det er psykisk hårdt med uvisheden.

Sådan fortæller den 55-årige Irene Christensen, om det ressourceforløb hun nu har været to år i. En arbejdsskade som social- og sundhedshjælper har efterladt hende med slidgigt og stærke smerter i begge skuldre.

I løbet af ressourceforløbet er Irene Christensen blevet sendt i arbejdsprøvning tre gange. Alle tre gange har hun måtte afbryde, fordi arbejdet har været belastende og hun ikke har kunnet holde til smerterne.

LÆS OGSÅ: Krav til regeringen inden afgørende forhandlinger: Ressourceforløb må maksimalt vare et år

- Jeg har forklaret det så mange gange, at jeg ikke kan klare fysisk hårdt arbejde. Jeg skifter jo sagsbehandler hele tiden – jeg tror, jeg er oppe på fire sagsbehandlere på to år. Hvorfor kigger de ikke bare i mine papirer, hvor lægerne har skrevet det? Alligevel bliver de ved med at sætte mig til arbejde, jeg ikke kan klare, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ulrik mistede synet efter arbejdsulykke: Firmaer nægter ansvar

Irene Christensens nuværende sagsbehandler oplyste i starten af oktober, at der igen skulle indhentes lægeoplysninger om hendes arbejdsevne. Hun har ikke hørt mere siden. 

Nu frygter Irene Christensen endnu engang at blive sendt ud i en arbejdsprøvning, der resulterer i nederlag og ydmygelse.

200 kilo tung borger skulle løftes

Irene Christensen var ellers virkelig glad for sit arbejde som kommunal social- og sundhedshjælper, da hun for godt fem år siden begyndte at få ondt i venstre skulder. 

Smerterne tog til, og hun sygemeldte sig i starten af 2016. 

- Min leder sagde, at hvis jeg ikke kunne komme tilbage på lige vilkår med de andre efter min operation i april, så blev hun nødt til at fyre mig, siger Irene Christensen.

Men operationen hjalp ikke. Heller ikke operation nummer to. Det bliver faktisk kun værre. 

Det skal bare arbejdes væk
Leder på plejehjem

Og mens Irene Christensen går til genoptræning med venstre skulder, begynder hun at have ondt et nyt sted – denne gang i højre skulder. Hendes fysioterapeut håbede, at det blot var overanstrengelser grundet træning, men desværre:

Scanningen viste, at Irene havde udviklet en såkaldt frossen skulder i højre side. Irene Christensen var ramt af slidgigt i begge skuldre. 

Med hjælp fra FOA kom social- og sundhedshjælperen på en arbejdsmedicinsk klinik. Lægerne var ikke i tvivl. Irene Christensen havde udviklet slidgigt i skuldrene fordi, hun blandt andet skulle vaske og skifte ble på en 200 kilo tung borger - uden hjælpemidler i form af eksempelvis et liftsystem.

- Det gør ondt ad helvede til og man sover virkelig dårligt om natten. Derfor må jeg ind og ligge flere gange i løbet af dagen, fortæller Irene Christensen om sin tilstand i dag. Hun får hjælp til rengøring og vasketøj af sin datter, der går i 2.g i gymnasiet.

- Nogle gange har jeg forsøgt at overraske hende ved at have støvsuget, når hun kom hjem fra skole, så hun ikke behøvede. Men så ligger jeg brak, fordi jeg har så ondt, fortæller Irene Christensen, som nu også bliver undersøgt for mulig slidgigt i ryggen.

Smerter skal bare arbejdes væk

Da Irene Christensens sygedagpenge slap op, ventede ressourceforløbet.

Og selvom både en kirurg, en arbejdsmediciner, en reumatolog og hendes egen praktiserende læge har skrevet under på, at Irene Christensen ikke kan varetage arbejde, hvor skuldre eller arme belastes, kom hun i arbejdsprøvning på et plejehjem.

Her skulle hun arbejde i køkkenet med at forberede og servere mad til plejehjemmets beboere. 

LÆS OGSÅ: Syge skal slippe for arbejdsprøvninger, hvis lægen siger nej

Irene Christensen gjorde, hvad hun kunne, men overhørte de to faste medarbejdere tale om, hvordan social- og sundhedshjælperen ikke var nogen hjælp og ’ikke lavede en skid’. Hun fortalte lederen, hvordan hun havde ondt og havde svært ved at udføre serveringsarbejdet.

- ’Det skal bare arbejdes væk’, lød svaret.

- Jeg brød bare sammen, da jeg gik hjem fra plejehjemmet klokken syv om aftenen. Min datter gloede og spurgte mig, hvad fanden der skete. Jeg tudbrølede og var helt ude af den. Jeg kunne dårligt nok gå hjem, fordi jeg havde så mange smerter, fortæller Irene Christensen.

Ifølge Irene Christensen var hendes daværende sagsbehandler ’hamrende ligeglad’. Han trak på skuldrene og sagde, at så måtte de finde et andet sted, hun kunne arbejde, fortæller hun.

Det skriver lægerne om Irenes arbejdsevne

Notat fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Herlev Hospital, februar 2017:

"I denne periode var den største belastning nok en 200 kilo borger, som aldrig kom ud af sengen. Der var ikke liftsystem, så hun og kolleger måtte forsøge at løfte/skubbe/rulle patienten frem og tilbage, når de skulle skifte ble, vaske mv. [...] De var ude hos denne borger to gange om dagen og udførte nok mindst 10 kraftfulde håndteringer om pr. besøg"

Partshøring om sygedagpenge, november 2017:

"Læge skrev i status af d. 18.05.2017, at "hun kan ikke klare arbejde, der belaster arme og skuldre". Jobcentret vurderer på denne baggrund, at du kan stille dig til rådighed for et job, som ikke er armbelastende eller skulderbelastende."

Statusattest fra kirurg på Herlev Hospital, august 2018:

"Patienten har nu to smertende skuldre. Vil ikke kunne bestride skulderbelastet arbejde. Anbefaler jobtilbud hvor armene ubelastet kan anvendes under skulderhøjde. Der kan blive tilbud om kirurgisk behandling på højre side. Hvad angår venstre side er der ikke yderligere behandlingstilbud". 

Lægenotat i arbejdsskadesag, oktober 2020:

"Er opereret i to omgange i forår samt efterår 2016 uden synderlig effekt. [...] Jeg skønner, at de mindst 20 daglige, kraftfulde håndteringer af en 200 kilo tung borger uden mulighed for brug af lift har været tilstrækkeligt armbelastende til at forsage bursitis i venstre skulder. Jeg mener derfor, at der er tale om en arbejdsbetinget lidelse."

Irene Christensen foreslog selv, at hun kunne komme i arbejdsprøvning som besøgsven, hvor hun kunne bruge sin sociale erfaring fra SOSU-faget til at gøre en forskel for ensomme ældre.

Men ’sådan et job findes jo ikke’, lød det fra jobcentret. I stedet kom Irene Christensen i en ny arbejdsprøvning bestemt af kommunen.

På et plejehjem. I køkkenet. 

Denne gang ved morgenmaden. Også her fik Irene kritik for ikke at arbejde effektivt nok, selvom bevægeapparatet skreg af smerte.

- Nu har jeg stået og lyttet, og jeg kan høre, at du står og snakker med borgerne, sagde lederen til hende.

Samme leder satte Irene Christensen til at rengøre køleskabet, fordi lederen mente hun havde for meget pause mellem serveringerne. 

Endnu en gang måtte den tidligere SOSU afbryde arbejdsprøvningen med et nederlag i bagagen.

Lægeforening: Kommuner ignorer vores vurdering

Lægeforeningen har gentagne gange rejst kritik af, at kommunerne ofte ignorer lægernes vurdering i sager om syge borgere.

- Jeg har selv oplevet det, og jeg hører også fra flere af mine kolleger, at kommunerne ser bort fra indholdet i de lægerklæringer, som vi skriver, når en patient skal have afklaret sin arbejdsevne, sagde Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens Attestudvalg og selv praktiserende læge i 2018 ifølge Dagens Medicin.

I mellemtiden fik Irene Christensen en ny sagsbehandler og blev sendt i arbejdsprøvning igen. 

Denne gang i en kommune, hvor hun skulle skifte sengetøj, rydde op og yde personlig pleje, inklusive vask, til en borger. Arbejdsopgaver meget lig dem, hun udførte i sit gamle job som social- og sundhedshjælper, indtil hun blev fyret ovenpå sygemeldingen.

- Mange af dem starter i forløbene med et ønske og en vilje til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den vilje bliver dog i mange tilfælde kvalt af ressourceforløb af alt for dårlig kvalitet, og al for lang varighed
Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen

Også her forklarede Irene Christensen, at hun ikke var i stand til at udføre arbejdet på grund af smerterne.

- Jeg KAN ikke, sagde hun.

- Det kan du blive nødt til, lød svaret. 

I dag går Irene Christensen rundt og er ængstelig for, om der kommer en fjerde belastende arbejdsprøvning. Men også uvisheden over den manglende afklaring på hendes situation i beskæftigelsesmøllen trækker veksler.

- Jeg aner ikke, hvad jeg skal nu eller hvor min sag er. Jeg ville ønske, jeg kunne få førtidspension. Jeg kan ikke holde ud at leve sådan her, siger hun.

I de første par år efter arbejdsskaden gik Irene Christensen og glædede sig til, hun komme på arbejde igen. Men det årelange ressourceforløb og de gentagne mislykkede arbejdsprøvninger har gjort en indvirkning.

- På et tidspunkt mistede jeg håbet. Det er cirka et år siden. Jeg får mere og mere ondt, siger hun.

Gigtforening: Ressourceforløb må ikke vare mere end et år

Spørger man Irene Christensen, om ressourceforløbet og arbejdsprøvningerne har fået hende tættere på et arbejdet, er svaret kort:

- Overhovedet ikke. Jeg har kun fået det værre.

Hun er ikke den eneste gigtramte, der har oplevet, at ressourceforløbene har slidt dem ned.

I en undersøgelse, som Gigtforeningen sidste år foretog blandt knap 1000 medlemmer, svarede over halvdelen, at deres arbejdsevne blev forværret, mens de var i gang med et kommunalt afklaringsforløb, som for eksempel ressourceforløb. 

LÆS OGSÅ: Hver anden gigtpatient: Ressourceforløb har forværret vores arbejdsevne

- Mange af dem starter i forløbene med et ønske og en vilje til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den vilje bliver dog i mange tilfælde kvalt af ressourceforløb af alt for dårlig kvalitet, og al for lang varighed, fortæller direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

Derfor kræver Gigtforeningen, at ressourceforløbende maksimalt må vare et år, før borgeren får afklaring. I dag kan ressourceforløb vare op til fem år.

Forligskredsen bag reformen forhandler i disse dage om ændringer i de forhadte ressourceforløb. Flere partier er åbne for at sætte længden ned til maksimalt tre og et halvt år, skriver NB-Beskæftigelse.

Siden Irene Christensen blev interviewet til denne artikel, har hun fået besked fra jobcentret om nyt i hendes sag:

Hun skal have ny sagsbehandler, da hendes nuværende har sagt op.