Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke tilfreds med den stigende opdeling på gymnasierne. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Minister om etnisk opdelte gymnasier: - Underminerer samfundet

27. jan, 08:30
I takt med at andelen af ikke-vestlige indvandrere på flere gymnasier er steget markant, er elever med etnisk dansk baggrund begyndt at vælge de pågældende gymnasier fra. Udviklingen skaber frustration hos flere rektorer.

Langt flere unge med ikke-vestlig baggrund tager en studentereksamen end tidligere. På nogle gymnasier er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund steget så markant, at det får elever med dansk baggrund til at fravælge dem, skriver Berlingske.  

LÆS OGSÅ: Forsikringsdirektør - "Løn og personforsikringer kan blive lige så stort som indboforsikringer"

I 2018 var der således 16 almene STX-gymnasier, hvor mere end 20 procent af eleverne var af ikke-vestlig oprindelse, mens tallet i 2010 var 12. 

I 2018 havde 11 ud af de 16 gymnasier en andel af ikke-vestlige elever, som var højere end 30 procent. Til sammenligning lå tallet på seks gymnasier i 2010. Dermed er der udvikling, som indebærer, at indvandrere og deres efterkommere i stort omfang samler sig på en relativt lille del af landets STX-gymnasier, mens der i resten af landets gymnasier næsten udelukkende går etniske danskere. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ser man på Høje Taastrup Gymnasium er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund i løbet af otte år steget fra 27 til 57 procent. På Herlev Gymnasium er tallet vokset fra 24 til 48 procent. Også på Sydkysten Gymnasium i Ishøj er andelen eksploderet fra 58 procent i 2010 til 77 procent i 2018. Det viser de nyeste tal Undervisningsministeriet.

Flere af landets rektorer er dybt frustrerede over udviklingen, fordi de mener, at det både påvirker det faglige og sociale miljø. Rektor på Herlev Gymbasium Jan Vistisen mener ikke, at vi kan "have et Danmark", hvor unge mennesker ikke går i skole med hinanden "på tværs af etniske og sociale skel". 

- Det nytter simpelthen ikke, at der ved siden af hinanden ligger skoler, hvor den ene har 30-40 procent tosprogede, mens den anden kun har fem procent. Det bliver man nødt til at regulere fra politisk side, siger han til Berlingske. 

Landets socialdemokratiske undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, er heller ikke tilfreds med udviklingen.      

- Jeg mener, at det her underminerer det samfund, vi har skabt, siger hun og tilføjer:

- Hele ideen bag det trygge samfund, vi har, hvor vi tager os af hinanden, er i min bog truet, hvis børn og unge mennesker ikke lærer hinanden at kende på tværs af sociale og etniske skel.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse - Sådan er kvaliteten i danske børnehaver