20200702-180750-A-1920x1279we
Et stort antal ledige oplever stress og har bekymringer om privatøkonomien på grund af deres ledighed. Det viser en ny undersøgelse lavet af Danske A-kasser. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Ledige kæmper med psyken: 'Man føler sig som slået hjem i Ludo'

15. apr 2021, 06:00
Mange får stress, bekymringer og en lavere selvtillid, når de er ledige, viser en ny undersøgelse. Vi bør ændre vores opfattelse af ledighed, mener ekspert.

Det slider på psyken at være arbejdsløs. 

Stress, økonomiske bekymringer og savnet af kolleger stiger markant med ledighedslængden, mens selvtilliden falder.

Det konkluderer en ny undersøgelse fra Danske A-kasser, der tager udgangspunkt i 6000 besvarede spørgeskemaer fra medlemmer af 12 forskellige a-kasser i Danmark. 

LÆS OGSÅ: Dennis har været tilknyttet jobcenter i 16 år: ’Det har ødelagt mig’

Hos Danske A-kasser mener formand Eva Obdrup, at undersøgelsen understreger, at livet som ledig ikke er lutter lagkage.

- Undersøgelsen er med til at slå en pind i myten om, at ledige hænder hellere vil gå på dagpenge end at arbejde. Det gør noget ved vores medlemmer, at de går ledige, siger Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser til A4 Arbejdsliv.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 71 procent af dem, som har været ledige i under to måneder, til tider har følt sig stressede. Det samme gør sig gældende for 83 procent af dem, der har været ledige i seks til 12 måneder.

'Et menneskes værd ligger i et lønnet job'

Også sociolog Anette Prehn kan nikke genkende til undersøgelsens resultater. Hun er tidligere formand for Det Nationale Stresspanel, der havde til opgave at skabe debat og bevidsthed i befolkningen om de faktorer, der kan føre til stress.

- Vi har en samfundsmæssig diskurs, der gør, at ledighedsstressen forstærkes. Vi har en omgangsform, når vi møder mennesker, hvor vi hurtigt spørger til, hvad de arbejder med. I det første møde får vi sendt et signal om, at et menneskes værd ligger i et lønnet job, siger Anette Prehn til A4 Arbejdsliv.

Det kan man også aflæse i undersøgelsen, hvor 48 procent af dem, der har været ledige i mellem seks og 12 måneder, svarer, at de har oplevet, at omgivelserne har kigget skævt til dem.

Undersøgelsen er med til at slå en pind i myten om, at ledige hænder hellere vil gå på dagpenge end at arbejde
Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser

Ifølge Anette Prehn er der i særdeleshed tre faktorer, der har betydning for, hvorfor ledige oplever stress. Den første kalder hun 'fremtidståge'. Den bunder i den usikkerhed, som ledigheden skaber. Når man ikke ved, om man kan forsørge sig selv, eller hvordan ens fremtid ser ud, kan stress og bekymringer let opstå, forklarer hun.

En anden faktor er, når man oplever det, hun betegner som en statustrussel.

- Det er en situation, hvor man let kan føle sig degraderet og frygte at ryge længere ned i det sociale hierarki. Man kan føle sig som slået hjem i Ludo: tilbage ved starten, siger Anette Prehn.

Derudover får man ifølge sociologen frarøvet sin selvbestemmelse, når man bliver ledig. Det kan føles som afmagt, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Dagpengeundersøgelse 2020:

Danske A-kasser har sammen med 12 a-kasser gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af a-kassernes medlemmer. Det har resulteret i tre delrapporter, hvor den tredje har fokus på medlemmernes personlige og psykiske følger af at være ledig.

Heruder kan du læse delrapportens resultater opsummeret:

• 71 procent af dem der har været ledige i under to måneder det seneste år svarer, at de til tider ”i høj grad” eller ”i nogen grad” føler sig stressede. Denne andel stiger til 85 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år. 

• 73 procent af respondenterne med under to måneders ledighed svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har været bekymret for privatøkonomien. Denne andel udgør 83 procent for dem, der har været ledige i seks til 12 måneder det seneste år. 

• 47 procent af respondenterne med under to måneders ledighed svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har fået mindre selvtillid pga., at de har været ledige. Denne andel udgør 72 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år. 

• 27 procent af respondenterne med under to måneders ledighed svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har følt deres omgivelser har set skævt til dem, mens de har været ledige. Denne andel udgør 48 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år.

• 75 procent af respondenterne med under to måneders ledighed svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har savnet social omgang med kollegaer, mens de har været ledige. Denne andel udgør 85 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år. 

• 72 procent af respondenterne med under to måneders ledighed svarer, at de ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har været kede af at være ledige. Denne andel udgør 86 procent for dem med seks til 12 måneders ledighed det seneste år.

De 12 a-kasser, der har indhentet svar fra deres medlemmer, er FOA A-kasse, Faglig Fælles A-kasse (3F), Metals A-kasse, HK A-kasse, NNFs A-kasse, Teknikernes A-kasse (TAK), FTFa, Magistrenes A-kasse (MA), Det Faglige Hus A-kasse (DFH), Lærernes A-kasse (LAKA), Akademikernes A-kasse (Aka) og Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS).

Stressen kan afbødes, men ikke trylles væk

Danske A-kassers formand Eva Obdrup slår fast, at de lediges situation ikke er optimal. Hun mener, at man kan sætte ind på flere parametre, hvis man skal minimere de psykiske følger af ledighed.

- Vi skal have ændret den måde, vi i samfundet ser på ledige. Det handler om vores alle sammens syn. Derudover er det i særdeleshed privatøkonomiens usikkerhed, der tynger, siger Eva Obdrup og henviser til, at 83 procent af dem, der har været ledige i seks til 12 måneder, har oplevet at være bekymret for deres privatøkonomi. 

Her er det politikerne på Christiansborg, der kan gøre noget, lyder det.

- Vi skal have gjort noget ved dagpengesatsen. Stop udhulningen og lad os få nogle forhøjelser, siger Eva Obdrup.

Anette Prehn opfordrer til, at man også tænker ud af boksen. Det er også noget, som hun og Stresspanelet kom med konkrete bud på i deres arbejde.

- Vi lægger vi op til, at frivilligt arbejde også skal kunne tælle mere i aktiveringen, end det gør i dag. Det er fordi, når man arbejder frivilligt, er der ifølge forskere en dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve en såkaldt "blomstrende mental sundhed". Det, at engagere sig, er noget, der får mennesker til at blomstre op, siger Anette Prehn

Hun er også sikker på, at hvis samfundet adresserede ledighed som et naturligt del af livet, ville de lediges stress blive mindre.

- Hvis vi var kollektivt mere accepterende over for, at ledighed er en fase i livet, da tror jeg, at ledige ville opleve mindre stress. Man sagtens kan gøre andre meningsfulde ting mellem jobs, slår hun fast.

Det er dog stadig tvivlsomt, om man kan komme de lediges stress helt til livs, mener Anette Prehn.

- Jeg tror, vi kan afbøde den, men vi kan ikke trylle den væk, siger hun.