Indien forbereder minedrift på Månen

21. okt 2008
Indien sender onsdag en rumsonde til Månen, der skal lave et præcist kort over alle råstoffer på kloden.

 

Den ubemandede rumsonde med navnet Chandrayaan 1 bliver onsdag opsendt fra rumstationen Satish Dhawan og skal i løbet af de næste to år opbygge et præcist 3D-kort over månen og kortlægge alle naturresurser på den golde støvverden.

Rumopsendelsen ses som en milepæl i Indiens rumprogram, og samtidig en skærpelse af rumkapløbet mellem de asiatiske lande. Her har Kina for nylig fejret triumfer, mens Korea og Japan har scoret store videnskabelige gevinster på arbejdet.

Ud over at søge efter vand på Månen, der skal kunne støtte nybyggere, så er det indernes håb, at rumsondens jagt på mineraler engang i fremtiden skal kunne føre til minedrift på Månen. Det skriver BBC.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det mest interessante råstof på Månen er en meget sjældent variant af grundstoffet helium, der vurderes til at være afgørende for at skabe strøm og varme med fusion, der af mange betragtes som en meget effektiv og sikker form for atomkraft, der i renhed kan konkurrere med vedvarende energi.

Flere lande har protesteret over Indiens rumprogram, som de mener trækker kræfter væk fra landets udviklingsarbejde. Indien er stadig som et uland, hvor mere end to tredjedele af befolkningen bor i små landsbyer, og hvor mere end ti millioner børn hvert år dør af sygdomme, der let kunne være behandlet.

/Newspaq/

faktaboks