I 29 år har parret Bo Jacobsen og Kirsten Jacobsen serveret mad og vin på Restaurationen i hjertet af København. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Ikonisk restaurant lukker

6. jun 2020, 11:58
Bo Jacobsen, der ejer Restaurationen, vil have tid til at rejse, gå i biografen og sige ja til en invitation fredag aften. Derfor lukker han nu det populære sted.

I 29 år har parret Bo Jacobsen og Kirsten Jacobsen serveret mad og vin på Restaurationen i hjertet af København. Men det er snart slut. Den 27. juni lukker og slukker restauranten, der serverer morderne dansk mad.

LÆS OGSÅ: Sosu-assistent skal betale 10.000 kr. for kvindes død: 'Hun har fået straf nok'

Ifølge TV 2 Lorry er lukningen helt frivilligt og har ikke noget med coronakrisen at gøre:

- Jeg skal se alle mine venner. Jeg skal kunne sige ja til en invitation en fredag. Det har jeg ikke gjort i de 42 år, jeg har været i branchen, siger Bo Jacobsen, der er 63 år.

Restauratøren fortæller, at restauranten ikke har været hårdt ramt af krisen, fordi de hurtigt begyndte at sælge take away.

Restaurationen har tidligere fået to Michelin-stjerner en i 1995 og en i 1999.

LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaard: "Jeg kunne måske godt ønske mig en fast kæreste"

Nu glæder parret sig til at lave alt det, de ikke plejer at have tid til: Læse bøger, gå i biografen og besøge deres datter i Berlin.