IKEA er kommet i søgelyset på grund af en pornovideo på Internettet. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Møbelgigant politianmelder pornovideo

13. maj 2020, 15:36
En video af en letpåklædt kvinde, der tilfredsstiller sig selv seksuelt i en IKEA-forretning, får nu møbelgiganten til at reagere.

Møbelkæden IKEA er kommet i søgelyset i Kina, hvor en video af en onanerende halvnøgen kvinde florerer på sociale medier. Det er dog uvist, hvem kvinden er, men episoden får nu kæden til at tage retslige skridt i sagen, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge eb.dk

LÆS OGSÅ: Seere raser over populært program - Nu reagerer TV2

- Vi er absolut imod og fordømmer denne slags opførsel, og vi har omgående meldt det til politiet i byen, hvor den formodede butik ligger, udtaler IKEA ifølge eb.dk.

I videoen er kvinden i gang med at tilfredsstille sig selv seksuelt forskellige steder i butikken, mens intetanende kunder foretager deres indkøb. Selvom den efterfølgende er blevet fjernet fra kinesiske sociale medier, har er ifølge AFP gået viralt på internettet, hvor den har fået millioner af visninger og fundet vej til pornohjemmesiden Pornhub.

IKEA slår i forbindelse med sagen fast, at der både vil blive skruet op for sikkerhedsmæssige og hygiejnemæssige tiltag i kædens butikker, mens man opfordrer sine kunder til at "færdes på en ordentlig og civiliseret måde. 

På sociale medier spekuleres der i, at filmen er optaget i Guandong. Det skyldes, at der i videoen er udkald fra en højtaler på kontonesisk, som er det lokale sprog i den kinesiske provins.

LÆS OGSÅ: Vil åbne grænsen til Danmark