Chefredaktør: Corona er godt for ledelse fra midten - skidt for højrenationalister

NK_i_1650_px
19. maj 2020 16.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Kollegerne på Pollster havde forleden fat i en indsigtsfuld gæst. Det var direktøren for den svenske tænketank Timbro, Karin Svanborg-Sjövall.

Hun pegede på en meget opmuntrende kendsgerning, som er druknet i den enorme fokus på corona-krisen verden over: At højrenationalismen i Europa har det svært, når befolkninger i den mest kritiske af situationer kigger på deres ledere.

Det er den ultimative test for politisk lederskab. Hvis ikke du under så voldsom en sundheds-udfordring bliver voksen i jobbet, så gør du det aldrig.

Dette skal ikke være en ensidig hyldest til Mette Frederiksen. Hun burde have været mere generøs på Marienborg ifm. fortællingen om den seneste genåbning. At lade de andre partiledere stå forpjusket hver for sig på græsplænen virkede ikke samlende. Snarere demonstrativt.

At holde så meget igen - og helt aktuelt ift. grænseåbningerne til nabolande - i forhold til genåbning har været modsat devisen "kontrol er godt, tillid er billigere", som Uffe Thinggaard så klogt har formuleret.

Sådan kan og skal vi journalister og mediefolk altid "mandagstræne" i forhold til, hvordan kampen skulle være spillet. Når nu vi ved, at smittetrykket var lavere end først forventet. Troet og frygtet.

Mette Frederiksen har fra start vedstået sig, at valgene var politiske, ansvaret er politisk - og at man i en langvarig krisestyring 24/7 kommer til at begå fejl. Det er tydelig tale. Troværdigt - om man så kan lide det eller ej.

Det er den ultimative test for politisk lederskab. Hvis ikke du under så voldsom en sundheds-udfordring bliver voksen i jobbet, så gør du det aldrig.
Nicolai Kampmann

Jeg har de forgangne uger mødt venner og bekendte, der uopfordret udbryder, at de ikke stemmer på Mette Frederiksen og hendes parti. Men denne krisehåndtering: Den letter de på hatten over. 

Så falder tanken på Lars Løkke Rasmussen. Jeg tror også, at han ville have håndteret situationen driftsikkert, hvis han havde haft hånden på rorpinden i dag. Det har han som bekendt ikke. Til gengæld går han flittigt til tasterne i BT, hvor han skriver om, hvad Mette Frederiksen bør gøre i forbindelse med genåbningen. Det er forfriskende nok, men gør ikke livet lettere for den nuværende formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, at markere Venstres standpunkt.

Husker du sidste års valgkamp? I 2019 smed Løkke resten af blå blok under bussen og friede til Socialdemokratiet for at holde fløjene ude. Ikke mindst højrefløjen, som Løkke mente fik medvind i form af Rasmus Paludan og Pernille Vermund. Den medvind synes mildt sagt at være løjet af her et år senere.

Det er enormt opmuntrende. Det sker ikke kun i Danmark. Det sker i Sverige, det sker i Tyskland. Lederskab og bredt samarbejde er i krisens stund kommet på mode igen. Det må gerne blive en læring, nu vi står overfor en voldsom økonomisk genopretning.

Ja, meningsmålinger synes at favorisere de siddende magthavere. Men der er ikke et valg i sigte foreløbig, og alle ansvarlige partier har en interesse i at hjælpe deres land bredt set. Ledige, lønmodtagere, studerende, virksomheder. Ja, alle vi mange mennesker, der egentlig bare vil have så meget af det velkendte liv tilbage. Det bliver dyrt og kræver afsavn. Der skrives store checks ud i disse tider. Der er tabt job, som ikke kommer tilbage foreløbig.

Corona-krisen giver et skræmmende indblik i, hvordan det kan ende i internt kævl og øget ulighed, når en selvoptaget populist får magt
Nicolai Kampmann

Når man i en akut krise ikke leder fra midten, så risikerer man amerikanske tilstande. Her leder Trump efter sidste dages nyhedsbulletiner og faste fjendebilleder. Det går derefter. Har du mødt nogen, der ønskede, at de i denne stund ville bytte statsleder med USA?

En sammenligning er ikke fair- dertil er vores samfund for forskellige. Men corona-krisen giver et skræmmende indblik i, hvordan det kan ende i internt kævl og øget ulighed, når en selvoptaget populist får magt. Den lære er ikke teoretisk, den er virkelig. Den lære må vi ikke glemme, når vi atter kan køre til himmerige i Fleggaard og Calle syd for grænsen...

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].