Hvordan gør de? Hårde politikere er stressfri

6. feb 2014, 09:30
Toppolitikerne udsættes for alle de risikofaktorer, der normalt udløser stress. Et par SFere er da også bukket under for nylig. Men hvorfor ser vi ikke flere blive væltet omkuld af folkesygdommen?

En kalender der er spækket fra tidlig morgen til sen aften. En uforudsigelig hverdag, hvor en sag pludselig eksploderer. Få timers søvn. Konstant overvågning og risiko for at blive hængt ud offentligt. Lyder det som et liv, hvor stress-barometeret er oppe i det røde felt? Det er toppolitikernes arbejdsliv.

Og med det intensive arbejdspres for øje kan det måske undre, at der ikke er flere der bukker under med stress. En epidemi, der ellers dagligt sender flere tusinde danskere i sygesengen.

Ifølge professor i psykisk arbejdsmiljø Tage Søndergaard handler det om, at de mennesker, der bevæger sig ind i den Christiansborgske heksekedel og ender på topposter, ved, hvad der møder dem og bevidst har valgt det liv. Derfor er det kun de allermest robuste, der går den vej.

“De fleste af os siger jo vor herre bevares til det liv. Det ville vi ikke udsætte os selv for. Men de her mennesker, de har bevidst valgt det, så der er altså sket en selektion på forhånd. Det er det samme mønster med topledere, der sker også en udvælgelse” siger Tage Søndergaard.

Uforudsigeligt liv

Topledere, der også kører et arbejdsliv i højeste gear, er nogle af de mindst stressede mennesker. I fagforbundet Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø fra 2012 siger 78 procent af toplederne at de “i mindre grad” eller “slet ikke” føler sig stressede.

LÆS OGSÅ: Özlem om stress: Det hjalp at tæve Gintberg

Ifølge arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf, Lisbeth Kjersgård, kan man dog ikke direkte sammenligne toppolitikere og topchefer. Toppolitikerne er nemlig i langt højere grad udsat for de faktorer, der udløser stress. Hvor topcheferne for eksempel har næsten fuld kontrol over deres arbejdsdag, så lever politikerne et ekstremt uforudsigeligt liv.

“Som topchef har du stor indflydelse på dit arbejdsliv. Du kan uddelegere til mellemledere, har en meget høj grad af kontrol over indhold og prioritering af opgaver og agerer i et mere lukket rum. Politikere derimod agerer i et uforudsigeligt og offentligt eksponeret rum, og forudsigelighed og indflydelse på tidsmæssig prioritering er nogle af de parametre, der betyder rigtig meget for, hvor udsat man er for at få stress,” siger Lisbeth Kjersgård.

Særligt robuste mennesker

Alligevel hører vi kun om få, der går ned med stress. Lisbeth Kjersgård er enig med Tage Søndergaard i, at Thorning, Løkke og de andre toppolitikere har købt pakken på forhånd. De kender det sprængfarlige indhold.

LÆS OGSÅ: Chefen fik ny ovn, Monika fik stress

“Man skal være af en særlig støbning, og det tror jeg, de fleste har gjort sig klart. Når du går ind i toppolitik, så har du den robusthed, der gør, at du ikke bryder sammen, når en sag eksploderer og du bliver straffet hårdt og offentligt for fejltrin. Vi andre tænker: det er da ufatteligt, at de stadig står op. Men de ved, hvad det indbærer, og de har truffet et valg,” siger Lisbeth Kjersgård, der også peger på, at et godt bagland, der bakker op, kan være med til at bære politikerne igennem.

Resistens og kynisme

Den tilsyneladende upåvirkethed af arbejdspresset kan dog også handle om, at politikerne er blevet så hårde i filten, at de har opbygget et værn. De kan simpelthen tåle mere end andre mennesker. Det siger Thomas Milsted, tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og nu leder af ‘Stresstænketanken’.

“De virker jo nogle gange så ufatteligt resistente. Men det er faktisk en metode, vi også ser i andre brancher, for eksempel blandt læger, som bliver resistente over for klager fra patienter. Kynisme er en måde at tackle stress på. Man lukker simpelthen af for sit følelsesregister, og det kan politikere bliver nødt til. Det virker som arrogance og selvhøjtidelighed, men det bliver en form for beskyttelse.”

Flygter når basen smuldrer

Thomas Milsted peger dog på, at der er enkelte stress-tilfælde blandt toppolitikere. Pernille Rosenkrantz-Theil gik ned med alvorlig stress i efteråret 2005, hvor hun måtte trække sig helt fra det politiske arbejde. Og for nylig er to SF’ere bukket under - først Anne Baastrup og i går afgående næstformand Peter Westermann.

Det sker fordi basen - i dette tilfælde SF - smuldrer, mener Thomas Milsted. Politikere kan nemlig holde til meget og navigere rundt på hidsigt hav, så længe, de har et rygstød i form af kollegerne i partiet. Men når det forsvinder, bliver det rigtig svært.

LÆS OGSÅ: Psykologer går ned med stress og depression

“Der er udbrudt krig, basen er i opløsning, og der bliver ikke talt pænt til hinanden. Derfor rammes nogle og bukker under med stress. Andre flygter over i et andet parti, det kan være en måde at håndtere stress på. Så kan man lune sig hos S eller R og få nye venner der,” siger Thomas Milsted.