Lise har været sygeplejerske i 20 år: Der har manglet en milliard længe!

LiseM__ller_825_x_550_2017
6. maj 2019 11.17

FOR IKKE SÅ LÆNGE SIDEN besøgte jeg som hjemmesygeplejerske en mand i 60'erne – i sin bedste alder. Han var blevet opereret for tarmkræft og skulle nu have hjælp til at passe sin stomi. Det gjorde så stort indtryk på mig. Mænd græder normalt ikke og slet ikke mænd i hans alder. Men det gjorde han, da han fortalte mig om det. Det var ikke det, at han var ramt af kræft og var alvorligt syg. Nej, det var pga. indlæggelsen med travlheden, støjen, uroen, ventetiden ... Mens tårerne piblede ned af kinderne, sagde han: ”Aldrig” sagde han ”aldrig skal jeg indlægges på den afdeling igen”. Det er vores sundhedsvæsen, der blevet kørt ned i grøften.