Hviletid for langtidssyge halveres

11. dec 2013, 10:50
Står det til de partier, der i øjeblikket forhandler om en reform af sygedagpengesystemet, skal landets kommuner blande sig i syges sygdomsforløb efter cirka fire uger. I dag sker det efter otte. Patientforeninger og ekspert advarer mod tiltaget.

Langtidssyge skal blive hurtigere raske, så de kan vende tilbage på jobbet. Derfor skal de fremover møde på kommunen tre til fem uger efter første sygedag.

I dag freder kommunen de syge i otte uger, men blandt de partier, der i øjeblikket forsøger at lave et forlig på sygedagpengeområdet, er der efter alt at dømme bred enighed om, at den periode skal forkortes, hvis ikke halveres.

Det erfarer Avisen.dk efter at have talt med kilder fra både rød og blå blok.

"Sygemeldte borgere med risiko for langvarige sygdomsperioder skal have tilbud om hjælp langt hurtigere end i dag. En samtale to måneder efter sygemelding er langt fra godt nok," siger Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre.

Patientforeninger og en ekspert frygter, at det nye tiltag i værste fald vil forværre de syges tilstand og i bedste fald vil være spild af tid og penge.

SIND: Psykisk sygdom kan forværres

Formanden for patientforeningen SIND advarer mod, at landets kommuner blander sig for tidligt i de syges sager.

"Hvis du er alvorligt psykisk syg, kan det forværre din sygdom," siger Knud Kristensen.

Han forklarer, at en del af foreningens medlemmer er så syge, at det at svare på et brev om en samtale eller at slæbe sig hen på det kommunale jobcenter kan være en kraftanstrengelse af dimensioner.

"En middelsvær depression kan udvikle sig til en svær depression, hvis den syge presses. Det kan være svært at forstå, men sommetider skal der ikke mere til for at vælte den syges verden," siger Knud Kristensen.

SIND-formanden understreger, at tidlig hjælp kan være en god løsning for de syge, der er klar til hjælpen.

"Spild af tid og ressourcer"

Einar Baldvin Baldursson er lektor med speciale i arbejdsrelateret stress og depression. Han forudser, at det nye tiltag bliver en fiasko.

"Der kommer til at ske to ting. De overbelastede jobcentre bliver endnu mere overbelastede, og de syge kommer til på et tidligere tidspunkt at føle en enorm meningsløshed i mødet med systemet. Det bliver spild af tid og ressourcer," siger lektoren fra Aalborg Universitet.

Han peger på, at jobcentrenes sagsbehandlere har for lidt sundhedsfaglig indsigt.

"Det helt centrale problem med det nuværende system er, at jobcentrene overhovedet ikke er klædt på til opgaven. De har hverken ressourcerne eller kompetencerne til at gå konstruktivt ind i den enkelte sygedagpengemodtagers sag. Der er ingen sundhedsfaglig forankring," siger Einar Baldvin Baldursson.

Flere hårdknuder i kommunen

Depressionsforeningen kritiserer også jobcentrenes manglende viden.

Formanden frygter, at et stigende antal sager vil gå i hårdknude, fordi deprimerede ikke kan overskue at møde hos kommunen tre til fem uger efter første sygedag.

"Kommunen kan kun hjælpe et deprimeret menneske, hvis sagsbehandlerne lærer sygdommen at kende. Mange deprimerede har svært ved at tale med en sagsbehandler, der bare prøver at presse dem tilbage på jobbet," siger Bodil Kornbek.

Hun mener dog, at en tidligere indsats kan hjælpe mod den angst, som mange føler for at miste jobbet, mens de er syge. Formanden håber derfor, at reformen kombineres med en bedre uddannelse af de kommunale sagsbehandlere.