Danskernes samlede bankindlån var stigende sidste år, viser tal fra Nationalbanken. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

WAUW: Så mange penge har danskerne i banken

28. jan 2020, 09:08
De gode tider har fået danskerne til at lægge flere penge til side ved at sætte dem i banken.

Sidste år satte danskerne 60 milliarder kroner ekstra ind på deres bankbog.

Dermed havde danskerne samlet 956 milliarder kroner stående i banken ved udgangen af året, viser tal fra Nationalbanken.

LÆS OGSÅ: Presset ekskonge indrømmer: Jeg er faderen

Det svarer til, at hver voksne person i gennemsnit havde lidt mere end 200.000 kroner stående i banken.

Ifølge Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, er det stigende indlån blandt danskerne langtfra noget nyt fænomen.

- Det kommer derfor ikke bag på os, at tendensen fortsætter, siger han.

Som begrundelse peger økonomen på, at det går godt i dansk økonomi.

LÆS OGSÅ: Frygtet virus lukker dansk fabrik

Rekordmange er således i arbejde, og derudover er reallønnen stigende.

- Hertil er udlånsvæksten også steget, som giver yderligere pengeskabelse, mens vi samtidig har været ekstraordinært glade for at spare op.

- Vi er derfor langt fra den forbrugsfest som kendetegnede det forrige opsving midt i 00'erne, siger Brian Friis Helmer.

Samme melding kommer fra Kristian Skriver, der er økonom i Dansk Erhverv.

Han nævner, at danskerne bruger de gode tider og den pæne indkomstfremgang til at lægge til side og polstre den private økonomi mod dårligere tider.

- Hver gang danskerne tjener 100 kroner, så er det blot de 95 kroner, der går til forbrug.

- Det skyldes, at danskerne er blevet forsigtige og ikke fuldt ud har omsat de lavere renteudgifter og stigende aktier til øget forbrug. Danskerne har i stedet afdraget på gælden og lagt til side i banken, siger Kristian Skriver.

Mystik om dødsfald: Har ikke hørt fra prins om sexanklaget ven

Han påpeger, at det er vigtigt at have sig for øje, at det særligt er den mest velhavende del af befolkningen, som står bag det milliardstore bankindlån.

Ud af de samlede 956 milliarder kroner er cirka 75 procent placeret hos den rigeste halvdel af danskerne, forklarer økonomen.

/ritzau/