Hver tredje tyv er medarbejder

27. okt 2008
Der stjæles hvert år for et milliardbeløb i danske butikker, men omkring hver tredje tyv arbejder der, hvor de stjæler.

Butikstyveri er verden over et omfattende problem. Faktisk anslår Centre for Retail Research i England, at det koster forretningsdrivende 71 mia. euro (ca. 528 mia. kr.) årligt globalt set, at folk har for lange fingre.

I Danmark er det tal selvsagt noget lavere, men risk manager Flemming Kvorning fra Coop Danmark og medlem af Dansk Erhvervs sikkerhedsudvalg anslår, at tyveri alene i Danmark skal oprøres i milliarder.

Samtidig afslører han, at hver tredje tyv ligesom den engelske undersøgelse påpeger, er ansat der, hvor tyveriet begås.

"I Coop stjæles der for omkring 370 mio. kr. årligt, en tredjedel af det forsvinder ned i vores ansattes lommer - men sådan er det også i andre danske butikskæder," siger Flemming Kvorning til Nyhedsbureauet Newspaq.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

På internationalt plan vurderer den engelske undersøgelse, at 1,34 procent af detailhandlens omsætning ryger på såkaldt svind. Det tal er dog en smule lavere i Danmark, vurderer Flemming Kvorning.

"Den typiske butikstyv stjæler for mellem 3.000 og 10.000 kroner," siger Flemming Kvorning.

-Newspaq

faktaboks