Ifølge ny Wilke-undersøgelse ønsker flere unge adgang til dagpenge uden at være medlem af en a-kasse (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hver fjerde under 29 år: Giv ret til dagpenge uden a-kasse

4. aug 2020, 06:05
Ekspertgruppes forslag om at lade danskere uden a-kasse få adgang til dagpenge har større opbakning blandt unge end ældre, viser ny analyse. Stort flertal er dog stadig imod forslaget, der vækker debat internt i fagbevægelsen.

Skal ansatte have adgang til dagpenge, selvom de ikke er medlem af en a-kasse? 

Det spørgmål har i de seneste måneder vakt voldsom debat i kølvandet på, at regeringens økonomiske ekspertgruppe og Fagbevægelsens Hovedorganisation begge har foreslået at give ansatte ret til dagpenge, selvom de har valgt arbejdsløshedsforsikringen fra. 

I en ny undersøgelse, som analyseinstitutet Wilke har foretaget for A4 Medier, er et stort flertal af de adspurgte dog negativt stemt overfor at give fri adgang til dagpengesystemet.

62 pct. af de adspurgte svarer i undersøgelsen nej til at give ikke-forsikrede danskere hurtig adgang til dagpenge. Det på trods af, at corona-krisen har kostet tusindvis af danske arbejdspladser siden midten af marts. 

Ifølge Mads Peter Klindt, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, bryder forslaget om dagpenge til danskere uden a-kasse da også med en række "fundamentale forsikrings-principper" på det danske arbejdsmarked. 

- Dagpengesystemet fungerer ved, at man betaler til den fælles kasse i gode tider mod, at man får hjælp i form af dagpenge, når fyresedlen rammer eller krisen kradser. Sådan har det været i over hundrede år, og derfor tror jeg også, at der generelt er meget lidt sympati overfor at lukke folk ind i systemet gratis, siger Mads Peter Klindt. 

Flere unge siger ja 

Den nye Wilke-undersøgelse afslører, at spørgsmålet om hurtig adgang til dagpenge for ikke-forsikrede deler danskerne på tværs af aldersgrupper.

Således svarer knap hver fjerde adspurgte mellem 18 og 29 år ja til, at ansatte uden a-kasse skal have adgang til dagpenge uden at vente et år. Det samme gør sig kun gældende for 11 pct af de 50 til 59 årige. 

Mads Peter Klindt peger på, at de unges tilsyneladende større velvilje overfor idéen om dagpenge til danskere udenfor a-kassesystemet kan bunde i flere ting. 

- Det simple svar er, at det bunder i uvidenhed om, hvordan den danske model fungerer. Men det kan også skyldes, at de unge er blandt dem, der bliver hårdest ramt, når coronakrisen koster job, siger Mads Peter Klindt. 

Fakta: Dagpenge uden a-kasse deler danskerne 

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Wilke for A4 Medier i perioden fra den 29. juni til 8. juli 2020.

Undersøgelsen er gennemført blandt 1.156 danskere. Data er vejet på køn, alder (grupperet) og regioner, så disse er nationalt repræsentative.

I undersøgelsen har 721 respondenter, der har svaret, at de er aktive på arbejdsmarkedet, fået følgende spørgsmål: 

Synes du, at ikke-forsikrede danskere i lyset af corona-krisen skal have adgang til dagpenge med det samme, altså uden først at have været medlem af en a-kasse i et år?

Her fordeler svarene sig således. 
Ja: 17,7 pct.
Nej: 62,3 pct. 
Ved ikke: 20,1 pct.

Undersøgelsen er også brudt ned på aldersgrupper. 

Her fordeler svarene sig således blandt de 18- til 29-årige respondenter: 

Ja: 26,0 pct. 
Nej: 56,4 pct. 
Ved ikke: 17,7 pct.

Blandt de 50- til 59-årige fordeler svarene sig således: 

Ja: 11,0 pct.
Nej: 65,6 pct. 
Ved ikke: 23,4 pct. 

Den maksimale statistiske usikkerhed er 2,88 pct. ved 1.156 besvarelser.

"Pisser fællesskabet ned af ryggen" 

Spørgsmålet, om hvorvidt danskere uden a-kasse skal have ret til dagpenge, har også skabt debat internt i fagbevægelsen i forbindelse med de igangværende treparts-forhandlinger om en ny model for arbejdsfordeling. 

Den nye model er tiltænkt som en erstatning for den nuværende ordning med lønkompensation, der udløber 29. august, og som lige nu holder hånden under knap 50.000 danske job.

Ordningen koster statskassen milliarder af kroner i løn til de ansatte, der er omfattet af ordningen. 

Tanken med den nye model for delejob er, at ansatte skal have adgang til supplerende dagpenge, mens de er sendt hjem. 

I den forbindelse har regeringens ekspertgruppe foreslået at lade ansatte uden a-kasse få adgang til supplerende dagpenge, mod at de betaler et beløb svarende til to års a-kassemedlemsskab. 

Fagbevægelsens Hovedorganisation har stillet et lignende forslag i deres såkaldte genopretningsplan, mens toneangivende fagforbund som Dansk Metal og HK har tordnet mod forslaget. 

Torben Poulsen, formand for brancheorganisationen Danske A-Kasser og Dansk Metals A-kasse mente tilbage i juni, at man med forslaget "pissede fællesskabet ned ad ryggen". 

- Hvis jeg som ansat havde betalt til en a-kasse i 10-15 år, vil jeg da føle mig lidt til grin, hvis regeringen laver en ordning, hvor min uorganiserede kollega bare kan glide direkte ind i dagpengesystemet uden videre. Jeg håber inderligt, at regeringen vender tommelfingeren ned til sådan en løsning, sagde Torben Poulsen dengang.

FHO har dog foreslået, at ansatte, der ikke opfylder kravet om a-kassemedlemskab, maksimalt skal have et beløb svarende til 82,5 pct. af højeste dagpengesats.

Det svarer til knap 15.800 kroner før skat.

Forsker: Dilemma for fagbevægelsen

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, peger på, at spørgsmålet om ikke-forsikredes ret til dagpenge udgør et dilemma for fagbevægelsen. 

- På den ene side er det helt forståeligt, at de enkelte fagforbund går hårdt til det her forslag, for de bliver nødt til at tænke på de medlemmer, der har betalt til dagpengesystemet i årevis, og som ikke har nogen interesse i at lukke det, som nogle vil kalde gratister, ind på en badebillet, siger Laust Høgedahl. 

- På den anden side side er det enormt svært at forestille sig en model for arbejdsfordeling, der ikke involverer dagpengesystemet, for det er på mange måder akslen i den danske model. Alternativt skal man ud og opfinde en ny ydelse for dem uden a-kasse, og det kan hurtigt blive noget farligt rod, tilføjer forskeren. 

Der ser ud til at være en splittelse mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og de enkelte fagforbund på det her spørgsmål. Hvor alvorligt er det i forhold til mulighederne for at lande en aftale om arbejdsfordeling? 

- Nu er det ikke første gang, at der er uenighed imellem fagbevægelsens top og de enkelte forbund, og det er før set, at hovedorganisationerne må tage skraldet for beslutninger, der giver samfundsøkonomisk mening, som som ikke er specielt populære blandt medlemmerne, siger Laust Høgedahl.