Hver anden kommune dropper krav om lærlinge

3. jan 2013, 15:13
Hver anden kommune stiller krav om at tage lærlinge, når virksomheder byder på større opgaver. Resten skulle skamme sig, mener Erhvervsskolernes Elevorganisation og 3F.

Kommunerne kunne skaffe hundredvis af praktikpladser ved at stille krav om at tage lærlinge til virksomheder, der byder på de kommunale byggeopgaver.

Men kun halvdelen gør det, viser en rundspørge til 39 kommuner.

”Det er simpelthen for dårligt. I oktober havde vi 10.628 unge, der ikke kunne få en helt ordinær praktikplads. Det sætter den manglende indsats i kommunerne noget i relief!” siger Per Christensen, forbundssekretær i 3F.

3F: Kommunerne svigter

20 af de adspurgte kommuner stiller krav til bygherrerne. Det er blandt andet store kommuner som København, Aarhus og Odense. 19 kommuner ikke stiller krav.

Per Christensen langer ud efter kommuner for at svigte deres ansvar:

”Det er uforståeligt, at der ikke er større fokus på at sikre de her unge mennesker. De, der ikke har papir på deres kompetencer, risikerer at stå uden for arbejdsmarkedsmarkedet. Det er også dem, kommunen senere hen får en forsørgelsesforpligtelse over for!”

Næstformand i Erhvervsskolernes Elevorganisation, Johan Sundwall, roser de kommuner, der stiller krav, men kalder det samtidig ”en skam”, at hver anden adspurgte kommune "svigter sit ansvar".

Kommunerne er nødt til at skubbe mere på. Ellers vil man fortsat se et hav af unge hoveder, der dropper ambitionerne om at blive malere, tømrere eller elektrikere, siger han.

”Det fremtidige behov er kæmpestort,” siger Johan Sundwall.

KL afviser kritik, men erkender ansvar

Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, borgmester Jacob Bundsgaard(S), mener at kritikken er uberettiget. Kommunerne er "godt på vej", lyder det.

"Jeg hæfter mig ved, at rigtigt mange kommuner er i fuld gang med at lave både uddannelses- og sociale klausuler. Der for er noget, der fortsat skal være fokus på. Men det bevæger sig i den rigtige retning,” siger Jakob Bundsgaard.

Det er en bunden opgave for kommunerne at anvende såkaldte sociale klausuler om uddannelse i forbindelse med større udbud. Det indgår i den økonomiaftale, som kommunerne i juni indgik med staten.

"Det er noget der er højt på dagsordenen, og mange kommuner påtager sig et stort ansvar. Når det ikke er alle, der stiller krav, kan det skyldes, at der ikke har været projekter, der har egnet sig til det,” siger Jakob Bundsgaard.

Krav giver kuldegysninger til arbejdsgivere

Der er flere måder, at lave såkaldte sociale klausuler, der forpligter virksomheder til på forskellig vis at ansætte lærlinge, når de byder på offentlige opgaver.

Den såkaldte ’Københavner-model’ stiller krav til, at virksomheden skal have et bestemt antal lærlinge i længere tid, hvis de vil byde. Men de har det ikke som krav, at det skal være tale om nyansættelse.

I Aarhus har man tidligere haft en model, hvor virksomheder, der vinder opgaven for kommunen, ansætter nye lærlinge.

Særligt den sidste model får de små hår til at reje sig i nakken af arbejdsgiverne, der flere gange har påpeget, at man når længst ved frivillighedens vej.

Håndværksrådet: Lad markedet regulere sig selv

Håndværksrådet, der repræsenterer de mindre håndværksmestre, er meget imod krav, der forpligter virksomheder til at tage ny lærlinge.

”Man risikerer, at de mestre – der i forvejen tager lærlinge – venter med at gøre det, til de skal byde på en opgave,” advarer Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Derudover besværliggør sådanne krav de i forvejen komplicerede udbudsregler. Det vil særligt gå ud over de mindre virksomheder, mener Håndværksrådet.

”Man skal lade det marked regulere sig selv. Der kommer ikke flere lærlinge ud af de her sociale klausuler,” siger Heike Hoffmann.

Ifølge Per Christensen viser rundspørgen, at frivillighed er en ”politik, der ikke dur”.

Elever: Stor reform løser ikke problemet

I november landede regeringen en bred politisk aftale, der er en del af en løsning på praktikpladsproblemerne.

Med aftalen oprettes praktikcentre, der skal sikre kvaliteten af de udskældte skolepraktikker. Skolepraktikken er det eneste alternativ for de mange tusinde unge, der ikke har held til at finde praktikplads hos private håndværksmestre.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini kaldte aftalen ”første skridt” mod at løse udfordringerne på erhvervsuddannelses-området. Andet skridt tager man i det nye år, hvor arbejdsmarkedets parter inddrages.

Johan Sundwall vil hellere have flere rigtige praktikpladser.

”Reformen vil forhåbentligt øge kvaliteten af skolepraktikken, men den vil under ingen omstændigheder løse praktikplads-problemet, som den ser ud i dag. Vi ser tydeligt, at der ikke bliver taget ansvar for de (næsten, red.) 11.000 unge, der mangler praktikpladser,” siger Johan Sundwall.

Kommuner og lærlinge-krav

Sådan spurgte vi

Stiller din kommune krav om at tage lærlinge, hvis en entreprenør skal byde på større offentlige bygningsopgaver i jeres kommune?

  • Ja: 20 kommuner
  • Nej 19 kommuner


Ud af de i alt 98 adspurgte kommunaldirektører, valgte 39 at svare på spørgsmålet.