20200814-114550-5-1920x1280we
- Der er alt for mange, der bliver kastet ud i et hamsterhjul i årevis, og kommer ud på den anden side i en meget værre forfatning, siger Mette Bryde Lind, der er formand i Gigtforeningen. (Arkivfoto) Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Hver anden gigtpatient: Ressourceforløb har forværret vores arbejdsevne

26. nov 2020, 06:00
Når borgere havner i ressourceforløb, skal de afklares langt hurtigere end i dag, mener Gigtforeningen. I en undersøgelse svarer stort flertal af gigtpatienter, at ressourceforløb har forværret deres arbejdsevne.

Udsigtsløse, nedbrydende og ikke mindst alt for lange. 

Få redskaber i jobcentrenes værktøjskasse har været genstand for lige så mange negative tillægsord og hård kritik som ressourceforløbet. 

I de seneste måneder har regeringen og Folketingets partier forhandlet om en forbedring af det omdiskuterede redskab til ledige, der mangler at få afklaret deres arbejdsevne efter eksempelvis sygdom eller ulykke. 

Centralt i forhandlingerne står angiveligt en forkortelse af ressourceforløbene, der i dag kan have en varighed på alt mellem et og syv år. 

Som NB-Beskæftigelse har beskrevet, vil SF, Radikale og Venstre have reduceret ressourceforløbenes varighed til maksimalt tre og et halvt år. 

Det er dog stadig alt for lang tid ifølge Gigtforeningen, der repræsenterer mere end 80.000 sygdomsramte danskere. 

Her mener direktør Mette Bryde Lind, at der maksimalt må gå et år, fra en borger starter i ressourceforløb til vedkommende står på den anden side med vished om, hvad fremtiden skal bringe. 

- Det vi hører fra vores medlemmer er, at ressourceforløbene slider dem ned, siger Mette Bryde Lind. 

- Mange af dem starter i forløbene med et ønske og en vilje til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den vilje bliver dog i mange tilfælde kvalt af ressourceforløb af alt for dårlig kvalitet, og al for lang varighed, tilføjer direktøren.  

- Der er alt for mange, der bliver kastet ud i et hamsterhjul i tre, fem eller syv år, og kommer ud på den anden side i en meget værre forfatning
Mette Bryde Lind, formand, Gigtforeningen

Ydmygende 

Ifølge Mette Bryde Lind hører Gigtforeningen ofte fra medlemmer, der oplever, at kommunerne ikke tager hensyn til deres sygdom eller arbejdsskade, når de bliver placeret i et ressourceforløb. 

A4 Arbejdsliv kan i dag fortælle om 55-årige Irene Christensen, der som social- og sundhedshjælper er i ressourceforløb på andet år, efter to års sygemelding på grund af slidgigt i skuldrene. 

LÆS OGSÅ: Irene sendt i arbejdsprøvning med smadrede skuldre: Græd af ydmygelse og smerte

Her oplevede Irene Christensen at blive udsat for fysisk belastende arbejdsprøvninger, blandt andet i et køkken på et plejecenter. 

Belastninger, der langt overskred det, hendes gigtramte skuldre kunne klare.

- Jeg brød bare sammen, da jeg gik hjem fra plejehjemmet klokken syv om aftenen. Min datter gloede og spurgte mig, hvad fanden der skete. Jeg tudbrølede og var helt ude af den. Jeg kunne dårligt nok gå hjem, fordi jeg havde så mange smerter, siger Irene Christensen.

Irene Christensen står dog tilsyneladende langtfra alene med sine oplevelser. 

I en undersøgelse, som Gigtforeningen sidste år foretog blandt knap 1000 medlemmer, svarede over halvdelen, at deres arbejdsevne blev forværret, mens de var i gang med et kommunalt afklaringsforløb, som for eksempel ressourceforløb. 

Samtidig svarede en række medlemmer, at den kommunale arbejdsprøvning var hovedårsagen til, at deres tilstand var blevet forværret. 

- Der er alt for mange, der bliver kastet ud i et hamsterhjul i årevis, og kommer ud på den anden side i en meget værre forfatning, siger Mette Bryde Lind.

- Mange mister deres faglige identitet, og i mange tilfælde også deres faglige evner, når de er væk fra arbejdsmarkedet i så lang tid. Det er en tragedie for den enkelte, men så sandelig også for samfundet, tilføjer hun. 

Kommer i økonomisk klemme

Mette Bryde Lind peger også på, at de ofte lange ressourceforløb betyder, at hendes medlemmer kommer i klemme økonomisk. 

Hvis en borger havner på ressourceforløb, skal vedkommende ofte klare sig for den såkaldte ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælp. 

- Hvis man er syg, og gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet, så hjælper det ikke, at man også skal bekymre sig om, at man står foran økonomisk ruin, siger Mette Bryde Lind. 

Hun bakker op om regeringens planer om at ændre refusionsreglerne, så landets kommuner ikke længere kan opnå den samme økonomiske gevinst ved at forlænge borgeres ressourceforløb. 

- Jeg frygter, at visse kommuner spekulerer i at forlænge borgeres ressourceforløb, fordi det kommer dem til gode økonomisk, siger Mette Bryde Lind. 

- Det skal vi have stoppet. Og vi skal sørge for, at kommunernes eneste motivation er at få borgerne i gennem ressourceforløb så hurtigt som muligt, og få dem afklaret, så de kan komme videre i deres liv. 

- I dag kan man jo desværre godt få den tanke, at det ikke altid er tilfældet, siger hun.