20151226-133534-A-1920x1920we
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Hundelufter finder livløs mand

5. nov 2020, 10:24
Politiet har ikke fundet tegn på, at en 19-årig dødfunden mand har været udsat for en forbrydelse.

En hundelufter fandt torsdag klokken 09.05 en livløs mand i et grønt område ved Vandværksvej i Greve.

En lægehelikopter og en ambulance blev sendt til stedet, og området blev afspærret af politiets teknikere og efterforskere.

Efterfølgende blev manden erklæret død. Der viste sig ifølge Midt- og Vestsjællands Politi at være tale om en ung mand på 19 år.

Efter adskillige timers undersøgelser oplyser politiet torsdag eftermiddag, at intet tyder på, at manden har været udsat for en forbrydelse.

- Der er ikke fundet tegn på, at der var sket en kriminel handling.

- Sagen betragtes som en ulykkelig hændelse, og de pårørende til den afdøde er underrettet, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

/ritzau/