Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kræver nu en redegørelse fra Haderslev Kommune. Ministeren vil vide, om kommunen administrerer så stramt over for de ledige, at det ikke er lovligt.
- Kommunen skriver, at tildelingen af førtidspension i højere grad skal tage hensyn til de økonomiske rammer. Man kan måske tolke ud fra kommunens formuleringer, at man vil stoppe med tildeling af førtidspensioner, når der ikke er flere penge på budgettet. Så må jeg bare sige, at dét vil være ulovligt, siger Peter Hummelgaard til TV SYD.