En somalisk eller afghansk kvinde, der ikke arbejder, men modtager en offentlig ydelse, skal bidrage, hvis hun fortsat vil modtage støtte fra det offentlige.

Sådan lyder budskabet fra den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der vil indføre et nyt krav.

- Man har pligt til at være beskæftiget 37 timer om ugen. Det kan være alt lige fra nyttejob, virksomhedspraktik, uddannelse eller danskundervisning, siger beskæftigelsesministeren til A4 Nu og tilføjer, at kravet skal konkretiseres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og de politiske partier, der vil støtte forslaget.  

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

LÆS OGSÅ: Regeringen indgår aftale: Fattige børnefamilier får tilskud

Tirsdag blev regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om et nyt midlertidigt tilskud til de børnefamilier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse.

De fleste af dem, der får glæde af det midlertidige tilskud, vil være flygtninge eller indvandrere. Ifølge tal som Jyllands-Posten har trukket fra Beskæftigelsesministeret, er der 35 pct. af dansk herkomst, der har ret til den nye ydelse, mens der er 63 pct. af ikke-vestlig herkomst, og 2 pct. af anden vestlig herkomst, der har ret til ydelsen.

Det fik straks oppositionen til at anklage regeringen for løftebrud på udlændingepolitikken, da Socialdemokratiet under valgkampen lovede ikke at hæve ydelser til flygtninge og indvandrere.

Men det er slet ikke tilfældet, mener Peter Hummelgaard.   

- Nu har vi lavet et midlertidigt børnetilskud, fordi vi ikke kan leve med, at børn vokser op i fattigdom, eller går sultne i skole. Men vi kan heller ikke leve med, at der en meget lav beskæftigelse i forskellige grupper af flygtninge og indvandrere, siger han.  

Det nye tilskud 

Det nye skattefrie tilskud til børnefamilier, der blandt andet er ramt af kontanthjælpsloftet, har regeringen, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre aftalt tirsdag.

Det forventes, at ca. 27.900 børn vil få glæde af tilskuddet.

Det månedlige børnetilskud udgør 700 kr. pr. barn pr. måned for forældre på de laveste ydelser, 600 kr. pr. barn af enlige pr. måned og 550 kr. pr. barn pr. måned for de øvrige i målgruppen. 

Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt uafhængigt af antallet af børn. 

Tilskuddet gives til børn i alderen 0-14 år. 

KIlde: Beskæftigelsesministeriet

Penge skal følges med krav 

Ifølge ministeren er det vigtigt at huske, at de ekstra penge, familierne får til børnene, skal gå hånd i hånd med flere krav om at stå til rådighed. 

- Man skal vide, at når man bor i Danmark, kan man forsørge sine børn. Men man skal også vide, at man skal bidrage, og man skal arbejde, hvis man kan. Ens børn skal vide og se, at både mor og far arbejder, siger han.   

Men sådan er det vel også i dag, hvor de fleste, der modtager ydelser, skal være aktivitetsparate? 

- Det skal de for så vidt. Men det sker ikke. Og det tror jeg, at der er mange årsager til. Det skal vi forsøge at knække, siger han. 

Peter Hummelgaard mener, at det vil styrke integrationen og bryde den sociale arv, hvis flere med ikke-vestlig baggrund finder et job. Foreløbigt er det intentionen, at det nye krav skal rettes mod mennesker på integrationsydelse. Men regeringen har ikke taget endeligt stilling til målgruppen, fortæller han. 

- Vi går helt klart efter at knække den meget, meget lave og deprimerende statistik, der siger, at ikke-vestlige mænd og kvinder har en meget, meget lav beskæftigelse, siger han.

De fattige familier vil modtage det nye midlertidige børnetilskud fra januar 2020. Tilskuddet bliver udbetalt med tilbagevirkende kraft fra august i år. 

Beskæftigelsesministeren kan dog ikke løfte sløret for, hvornår det nye krav, om at være beskæftiget 37 timer om ugen vil gælde fra. Men formålet er han ikke i tvivl om.   

- Det er ikke fordi, vi lægger et lovforslag frem i morgen. Men det er vigtigt at fortælle i lyset af den debat, der har været, at vi også vil stille nogle krav. Vores mål er at knække et integrationsproblem, at knække et fattigdomsproblem og at sikre, at vi har den arbejdskraft i fremtiden, som vi kommer til at have brug for, siger Peter Hummelgaard. 

Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvilke sanktioner der vil være for familier, der ikke overholder kravene. 

- Vi har peget på, at man vil kunne miste sin ydelse, hvis man ikke møder op til de her ting, ellers kan det være svært at tale om det som en pligt.